Page 125 - Sjæklen2010

125
For at kunne forme store træplanker, bl.a. til sideklæd-
ningen, må man opvarme træet, så det bliver mere føjeligt.
Oprindelig bøjede man plankerne ved at holde den ene side
over åben ild og konstant væde dem med vand med en sva-
ber.69 Efterhånden benyttede man en svedekiste, som også er
anvendt ved denne restaurering. Her blev træet dampet, så
det kunne bøjes – tidligere ved vand i en kedel, med rør til
kisten, så træet blev dampet – nu ved gasopvarmning.70 Plan-
kerne blev lagt i svedekisten og dampet til en temperatur på
omtrent 120° C i en time pr. tomme, dvs. med 3” planker i 3
timer. Denne proces blødgør plankerne og gør dem fleksible,
når de skal bukkes på plads på den buede skibsside – især
forskibs. En dampet planke blev hurtigt båret op til sin plads
i skibssiden og dér spigret fast i spanterne med to spiger for
hvert spant. Planken var lidt længere end den afmålte plads
og blev savet til, inden den endelig blev hamret i. Når man
tidligere skulle skifte planker i en evert på Mandø, blev plan-
kerne dampet på mejeriet, og man løb derefter med de varme
planker ned til everten, der var sejlet op på stranden.71
Ane Cathrine er samlet på gammel facon ved anvendelse
af trænagler, men også spiger og bolte er anvendt. Trænag-
lerne blev hamret i og spændt ud med en kile inderst og keg-
leformet pind udefra. På Ane Cathrine var der også indven-
digt anvendt pinde (se nedenfor). Trænaglerne blev udskåret
og høvlet til på en dertil indrettet høvlbænk.
Træskibet skal afslutningsvis tætnes (kalfatres) ved, at
der i mellem sideplanker og dæksplanker fyldes flere tråde
værk (kokos, hamp eller gammelt tovværk). Denne gamle
metode anvendes på alle træskibe. Værket bankes i med et
kalfatrejern – gerne tre-fire tråde. Efterfølgende hældes beg
på, så kalfatringen bliver tæt.
Udskiftning af fartøjsdele
Skibet havde 26 bundstokke, hvoraf knap en tredjedel af de
originale er bevarede. Ved den nuværende restaurering blev
alle bundstokke under halvdækket bevaret, men de var isat i
1968-72 i forbindelse med rekonstruktionen af lukafet.
Spanternes størrelse varierer med en tomme, og tykkel-
sen er ikke ens i top og bund. Knap halvdelen af de origi-
nale spanter er bevaret svarende til syv á otte forskibs (én
er udskiftet i bagbord side), otte á 25 i styrbord side og 13
á 25 i bagbord side. Alle nye spanter er tilvirket af egetræ.
Der blev desuden udskiftet 10 á 17 støtter i styrbord, men
ingen af de fire pullerter, som også fungerer som støtter. I
bagbord side blev én af fire pullerter udskiftet og ni á 17
støtter. Ingen af støtterne var dog originale. Der er beva-
ret omkring 1/4 af de originale bundplanker og i stedet isat
nye lærkeplanker. Omtrent halvdelen af sideklædningen i
styrbord side er bevaret. Af bjælkevægeren er der bevaret
omtrent 1/3 agter. Tilsvarende er der i bagbord side beva-
ret omtrent halvdelen af sideklædningen og omkring 1/3 af
bjælkevægeren forrest.
Den sidste del af restaureringen gjaldt dækket. Efter
skibssidernes færdiggørelse ved udgangen af august 2010
begyndte tømrerne at tilvirke lugekarme samt at udskifte
dæksbjælker. Først blev de nye dæksbjælker sat i og efter-
fulgt af en nykonstrueret lugekarm til kabelrummet. De fire
agterste bjælker under halvdækket blev bevaret samt to i
skibets forende – svarende til knap halvdelen. Til at bære
storlugens karm er der tre knæ i hver side af skibet – to af
disse blev udskiftet i bagbord side og ét i styrbord side, og
dermed blev halvdelen bevaret. Både bjælker og knæ var
dog udskiftet i 1968-72 og altså ikke originale.
Nye trænagler i bundstokke.