130
form med maling og rig. Samtidig vil de fremtidige beva-
ringstiltag – natningen af fartøjet i sommerhalvåret – blive
sat i gang, så den gamle evert kan være til glæde for fremti-
dige generationer af gæster på Fiskeri- og Søfartsmuseet.
Noter
1.
Begrebet „Enestående National Betydning” (ENB) blev
anvendt som en særlig kategori i
Udredning om bevaring
af kulturarven
, Kulturministeriet 2003, som lå til grund for
regeringens kulturbevaringsplan. Udredningen definerede
ikke begrebet ENB nærmere ud fra den erkendelse, at hvad
man vil anse for at falde ind under en sådan kategori, altid
vil hvile på et skøn, som vil være både tidsbundet og fagligt
betinget. Der blev oprettet en pulje i 2006 på 8,4 mio. kr.
som statsanerkendte museer kunne søge om at få del i til re-
staurering og bevaring af en ENB-genstand. Det ansøgende
museum skulle selv i ansøgningen begrunde, hvorfor muse-
et anser den pågældende genstand for at være af enestående
national betydning, jf.
/
artikel/ny-pulje-til-konservering.
2.
A. Hjorth Rasmussen:
Evertsejlads i det danske vade-
hav, Vadehavssejladsens sidste epoke skildret ud fra Fanø-
everten Ane Cathrines sejladser
, Fiskeri- og Søfartsmuseet,
Saltvandsakvariet, Esbjerg 1972, desuden samme:
Sejlads
og fiskeri
, Artikel XII, Lejrskolen ved Ho Bugt, udg. af Ribe
amtsråd 1968.
3.
Jf. rapport vedr. restaureringen, Fiskeri- og Søfartsmu-
seet, OP 212.
4.
A. Hjorth Rasmussen:
Evertsejlads i det danske vade-
hav, Vadehavssejladsens sidste epoke skildret ud fra Fanø-
everten Ane Cathrines sejladser
, Fiskeri- og Søfartsmuseet,
Saltvandsakvariet, Esbjerg 1972.
5.
Andreas Møller:
Everten ”Ane Cathrine”
, Dansk vete-
ranskibsklub, særtryk, u. å. (ca.1968).
6.
Thyge Jensen: Everten – et fladbundet skib med side-
sværd,
Sjæk’len
1994, p. 47-69.
7.
Teodor Hansen: Historier fra Mandø, Om Knud Skipper,
evertsejlads og oplevelser i Vadehavet,
Sjæk’len
1996, p.
41-62.
8.
N. M Kromann:
Fanøs Historie bd. I-III
, Eget Forlag, Es-
bjerg 1934.
9.
N.H. Jacobsen:
Skibsfarten i det danske Vadehav
, En er-
hvervsgeografisk studie, København 1937.
10.
Morten Hahn-Pedersen:
Fra Viking til borebisse. 50
generationer ved Vadehavet
, Fiskeri- og Søfartsmuseet, Es-
bjerg, 2001.
11.
Anders Monrad Møller:
Fra galeoth til galease, Studier
i de kongerigske provinsers søfart i det 18. århundrede
, Fi-
skeri- og Søfartsmuseet, Saltvandsakvariet, Esbjerg 1981,
samme:
Jagt og skonnert, Studier i den danske provinssøfart
i tiden fra 1814 til 1864
, Falcon 1988.
12.
Jagten som type defineres ud fra både skrog og rigning,
Monrad Møller 1988, p. 58-62.
13.
Hans Szymanski:
Der Ever der Niederelbe, Ein beitrag
zur geschichte der Deutschen Schiffahrt und zur volks-
kunde niedersachsens
, Edition Maritim, Hamburg 1985
(Genoptryk fra 1932); samme:
Deutsche segelschiffe. Die
Geschichte der Hölsernen Frachtsegler an den Deutschen
Ost- und Nordseeküsten, vom ende des 18. Jahrhunderts bis
auf die Gegenwart
, Chronik der Seefahrt, Verlag Egon Hei-
nemann, Norderstedt – Hamburg (1934) 1972.
14.
Gert Uwe Detlefsen:
Vom Ewer zum Containerschiff
: die Geschichte der deutschen Küstenschiffahrt
, Bremen,
H.M. Hauschild, 2007. Det kan desuden nævnes, at det
tyske begreb Ewerführer på Elben ved Hamborg er mis-
visende på trods af, at det har været gældende i mere end
160 år. Ewerførerne drev almindelig skude- og pramfart i
åbne lastfartøjer uden mast og rig og sejlede ikke everter,
Arnold Kludas og Harry Braun:
Auf Hamburgs Wasserstras-
sen, Eine illustrierte Geschichte der Ewerführerei im Hafen,
auf Elbe, Alster, Bille und den Fleeten und Kanälen
, Kabel
1997, p. 12.
15.
Optegnelser – erindringer om lægtersejlads og kon-
struktionsdetaljer i ”Ane Cathrine”, OP 212.
16.
Hjorth Rasmussen 1972.
17.
Beretningerne findes i OP 212.
18.
N.H. Jacobsen:
Skibsfarten i det danske Vadehav
, 1937,
p. 147 ff. hhv. tegning fig. 10. Størrelsen svarer til
Ane Ca-
thrine
, men skibet er i modsætning til denne klinkbygget.
19.
Thyge Jensen, 1994, p. 49.
1...,120,121,122,123,124,125,126,127,128,129 131,132,133,134,135,136,137,138,139,140,...192