Page 137 - Sjæklen2010

137

Fiskeri- og Søfartsmuseet og benyttes i forbindelse med di-

verse forskningsprojekter.

De veterinære undersøgelser er grundige. Det første,

der foretages, er en patologisk anatomisk undersøgelse. Her

gennemgås dyrets anatomi grundigt med særligt fokus på

eventuelle forandringer, som kan være forårsaget af syg-

dom. Den patologisk anatomiske undersøgelse starter med

en gennemgang af dyrets ydre og fortsætter herefter syste-

matisk gennem hvert enkelt af de indre organer. Hvis væv

eller organer er påfaldende, udtages prøver herfra til nærme-

re undersøgelser. Den patologisk anatomiske undersøgelse

af hvidnæsen fra Randers Fjord afslørede flere interessante

ting. I hovedregionen havde hvalen nogle store ar med pig-

mentforandring. Det er svært at svare på, hvad der har forår-

saget disse hudforandringer. Det er dog ikke unormalt at se

delfiner, hvorunder hvidnæsen hører, med ar og sår forskel-

lige steder på kroppen. Da arrene og sårenes placering og

fremtoning er forskellig fra individ til individ, bruges disse

derfor som kendetegn ved fotoidentificering

2

.

At hvidnæsen var en hun var allerede kendt. Det afslø-

rede kønsslidsens placering i forhold til gattet samt de to

dievorter på hver side af kønsslidsen – én dievorte på hver

side. Men de nærmere undersøgelser afslørede, at hvidnæ-

sen havde været drægtig.

Delfiner har som mange andre hvaler fire maveafsnit

3

.

I det forreste maveafsnit hos hvidnæsen fandtes et enormt

stort antal rundorme. De mange parasitter i maven havde

forårsaget en betændelsesreaktion og blødning i maveslim-

hinderne, og hvidnæsen har med stor sandsynlighed været

ganske generet af infektionen. Endvidere fandtes i højre side

af den forreste del af brysthulen en cyste, der indeholdt en

klar væske. Undersøgelser af cysten har endnu ikke afdæk-

ket, hvad der forårsagede dannelsen af denne cyste.

Under den patologisk anatomiske undersøgelse udtages

en række vævsprøver til histopatologiske undersøgelser.

Det vil sige, at organerne evalueres ved hjælp af mikroskop,

hvor de enkelte vævs struktur og cellesammensætning un-

dersøges. Med kendskab til udseendet af normalt væv kan

man derved få information om sygdomsforhold på det cel-

lulære plan. I hvidnæsens tilfælde afslørede de histopato-

logiske undersøgelser ikke yderligere forhold. Det var dog

tydeligt, at mange af vævene var i begyndende forrådnelse.

De veterinære undersøgelser inkluderer også bakterio-

logiske undersøgelser. I tilfældet med hvidnæsen blev der

udtaget svaberprøver fra cysten. Svaberprøverne dyrkes

umiddelbart efter udtagelsen. Forskellige patogene bakte-

rier har forskellige vækstkrav. Ved at anvende forskellige

vækstmedier kan man derfor screene for forekomsten af

forskellige typer bakterier. Samtidigt benyttes en række

metoder, hvor bakterierne kan kategoriseres ud fra deres

evne til at optage bestemte farvestoffer. De bakteriologiske

undersøgelser af hvidnæsen førte dog ikke til påvisning af

patogene bakterier. Endeligt er der mulighed for at under-

søge for et begrænset antal specifikke virus. Dette er mest

relevant hos sæler og foretages kun, hvis der er begrundet

mistanke om for eksempel sælpest (

phocine distemper virus

– pdv). Påvisningen af bestemte virus foregår ved hjælp af

DNA metoder.

Konklusionen fra de veterinære undersøgelser af hvid-

næsen var ikke entydig. Meget tyder på, at dyret har været

svækket af betændelsestilstanden i maven og den betydeligt

fremherskende parasitinfektion. Denne svækkelse kan have

Hvidnæsen blev obduceret på DTU Veterinærinstituttet i Århus.

Foto: Marianne Rasmussen.