135
Hvidnæse – fra stranding til udstilling
Af Charlotte Bie Thøstesen, Henriette Jakobsen, Lasse Fast Jensen & Ragnhild Skov
Den 15. november 2009 strandede en død hvidnæse ved
Randers Fjord. Hvidnæsen blev indsamlet af Fiskeri- og Sø-
fartsmuseet med det formål at klarlægge dødsårsagen samt
at sikre hvalens skelet for fremtiden. Med udgangspunkt i
hvidnæsens historie fortælles der i denne artikel, hvad der
sker med strandede hvaler, når Fiskeri- og Søfartsmuseet
har indsamlet dem.
Indledning
Fiskeri- og Søfartsmuseet deltager i
Beredskabet vedrø-
rende Havpattedyr og Havfugle
. Den 15. november 2009
blev museet i den forbindelse
kontaktet angående en stran-
det hvidnæse ved Randers Fjord. Den døde hval blev fundet
ved Sødringholm, der ligger på den nordlige side af fjor-
dens udmunding. Lokaliteten i Kattegat var lidt usædvanlig,
da langt de fleste hvidnæser bliver fundet langs den jyske
vestkyst. Kadaveret var helt frisk, så første prioritet var at
sikre dyret hurtigst muligt for at undgå henfald. Hvis kada-
Beredskabet vedrørende Havpattedyr
og Havfugle – kort fortalt
Beredskabet fungerer som et tæt samarbejde mellem
Naturstyrelsen, Statens Naturhistoriske Museum/ Zoo-
logisk Museum i København og Fiskeri- og Søfartsmu-
seet i Esbjerg. De vigtigste arbejdsopgaver i forbindelse
med beredskabet består i at sikre en hurtig og skånsom
aflivning af syge og nødlidende havpattedyr samt at sør-
ge for, at der sker en effektiv og systematisk indsamling
og registrering af standede havpattedyr i Danmark.
veret ligger i lang tid, vil det medføre en
forringelse af de
prøver, som tages under de veterinære undersøgelser. Ofte
er de strandede hvaler allerede henfaldne og ikke længere
intakte på fundtidspunktet. For eksempel æder måger og
ræve hurtigt af dyrene, når de skyller op på stranden. Dette
hvalkadaver var imidlertid frisk, og intakt, så efter aftale
med Naturstyrelsens lokale enhed, Kronjylland, blev hvalen
hurtigt indsamlet og transporteret til Fiskeri- og Søfartsmu-
seet, hvor den blev frosset ned.
Lit de parade i Sælariegården
Formidling af natur og kultur er et vigtigt omdrejningspunkt
i Fiskeri- og Søfartsmuseets arbejde. Derfor gør museet me-
get ud af at øge folks interesse og forståelse for natur og na-
turvidenskab. I den forbindelse var hvidnæsens stranding en
oplagt mulighed for at skabe opmærksomhed og interesse
omkring havpattedyr og havpattedyrenes biologi.
For at få en fyldestgørende obduktion, skulle hvidnæsen
obduceres på DTU Veterinærinstituttet i Århus, hvor Center
for Vildtsundhed har til huse. Fiskeri- og Søfartsmuseet har
indgået en aftale med centret om, at sæler og hvaler indsamlet
af museet kan obduceres på centret med deltagelse af centrets
dyrlæger. Dette gøres for at højne kvaliteten af obduktionerne
og sikre, at en bredere undersøgelse kan foretages.
Før obduktionen skulle hvidnæsen tøs op. Hvaler er som
andre pattedyr ensvarme med en kropstemperatur tæt på
37°C. Som isolering mod det ofte kolde vand, som hvalerne
lever i, har hvalerne et isolerende lag fedt – et spæklag. For-
uden at virke som isolering fungerer spæklaget også som
energidepot og giver desuden hvalens krop en mere afrundet
1...,125,126,127,128,129,130,131,132,133,134 136,137,138,139,140,141,142,143,144,145,...192