Page 136 - Sjæklen2010

136
og strømlignet form – en ideel tilpasning til livet i vand.
Spæklaget har dog den ulempe, i hvert tilfælde for medar-
bejderne på Fiskeri- og Søfartsmuseet, at når en død hval
har været nedfrosset, holder spækket også på kulden. Derfor
kan det, alt afhængig af lufttemperaturen, tage flere dage
inden hvalen er tøet op, og obduktionen kan påbegyndes.
Obduktionen af hvidnæsen skulle finde sted i slutnin-
gen af februar 2010. Mens hvalen tøede op, lå den på ”lit de
parade” i Fiskeri- og Søfartsmuseets sælariegård. Gæsterne
havde i vinterferien 2010 mulighed for at komme helt tæt på
det store dyr og opleve det med alle sanser – gæsterne kunne
se, røre og lugte den døde hval. Med udgangspunkt i denne
”hands-on” oplevelse ønskede museet at fange gæsternes
opmærksomhed, og på den måde gøre dem interesserede i at
høre om og få en øget forståelse for havpattedyrene i Dan-
mark og deres spændende biologi. Udover gæsternes mulig-
hed for at opleve hvalen på nært hold i sælariegården formid-
lede museet beredskabets arbejde ved at tage udgangspunkt
i hvidnæses historie. Hvor kom hvalen fra? Hvorfor var den
endt på museet? Og hvad skulle der nu ske med den?
Hvidnæsen obduceres
Fra Fiskeri- og Søfartsmuseet blev hvidnæsen fragtet til
DTU Veterinærinstituttet i Århus for nærmere undersøgel-
ser. Obduktioner af strandede havpattedyr har primært til
formål at vurdere dyrenes sundhedstilstand, og – hvis det er
muligt – at fastslå dødsårsagen. Obduktionerne er altså med
til at give et billede af hvilke sygdomme, der florerer i de
naturlige populationer af havpattedyr, og de kan bidrage til
at opdage lurende epidemier.
Inden de veterinære undersøgelser begynder, foretages
en detaljeret og omfattende opmåling af dyret. Opmålinger-
ne følger et standardiseret skema, således at man er sikker
på, at det altid er de samme mål, der tages. Opmålingerne
spænder lige fra dyrets totale længde, der i hvidnæsens til-
fælde var 260 cm, over diverse finnelængder til næblængde,
øjebredde, omkreds og meget mere. Samtidigt måles spæk-
tykkelse flere forskellige steder på kroppen. Dette giver in-
formation om ernæringsstatus hos dyret.
Foruden opmålingerne udtages en række vævsprøver fra
bl.a. muskel, spæk, nyrer m.m. Disse prøver opbevares på
Fakta om Hvidnæse
Hvidnæsen, Lagenorhynchus albirostris , forekommer
i de tempererede og subarktiske dele af Nordatlanten. I
danske farvande er den især hyppig i den nordlige del af
Nordsøen, men kan i sjældnere tilfælde træffes helt inde
i Østersøen. Fund af døde dyr bliver hovedsageligt gjort
på Vestkysten.
Hvidnæsen hører til de kortnæbbede delfiner, og som
navnet antyder, kendes den bedst på det korte hvide næb.
Kropsfarven er sort, men med en hvid bug og ”saddel”
bag rygfinnen samt gråhvide bånd på siderne. Voksne dyr
er mellem 2,4 og 3,1 m lange og vejer mellem 180 og
350 kg, og de er temmelig robuste af bygning i forhold
til andre delfinarter. Nyfødte er 1,2 m lange og vejer ca.
40 kg. 1
Hvidnæsen med det karakteristiske korte hvide næb. Bemærk
desuden det hvide arvæv over øjet.