Page 139 - Sjæklen2010

139
tion er dog at undgå svingninger i temperatur og relativ luft-
fugtighed – det er bedre at have konstante forhold, selvom
det er uden for optimalområdet. Dette skyldes, at knoglevæv
er et hydroskopisk materiale, som udvider sig og skrumper
i takt med at temperatur og luftfugtighed svinger. Udvidelse
af materialet kan forårsage revnedannelser. Jo tyndere gen-
standen er, des mere følsom er den over for forandringer i
temperatur og fugtighed.
Opsætning af hvidnæseskelet
Hvidnæsen fra Randers skulle i fremtiden indgå som en del
af Fiskeri- og Søfartsmuseets udstilling, og den skulle der-
for monteres. Inden opsætningen af et skelet går i gang, er
der en række forhold, man skal undersøge og gennemtænke:
Er skelettet komplet? Hvad skal det opstillede skelet bruges
til? Hvordan skal skelettet monteres? Hvilke materialer skal
der bruges til opsætningen?
Opsætningen af hvidnæsen startede med en gennemgang
af hvalens skeletdele. Alle knoglerne blev lagt frem og talt
– her kan det være en hjælp at orientere sig i fagbøger for
at se, om skelettet er komplet, og hvordan skelettets knogler
skal placeres i forhold til hinanden.
Næste skridt var valg af en passende stang, som skulle
bruges til central støtte og formgivning af hvidnæsens ryg-
søjle. Stangen var af kobber – et materiale, som kan håndte-
res uden brug af store maskiner, og ved ophængning er det
let at give stangen og dermed skelettets rygsøjle den rigtige
bugtning. Ryghvirvlerne blev monteret på kobberstangen
ved at bore hul i ryghvirvlernes hvirvellegeme – den store
runde del af hvirvlen. Hullet, der bores, skal være lidt større
end kobberstangens diameter, så der er plads til, at hvirvler-
ne kan sættes fast med lim. Limen, som bruges til at fastlime
hvirvlerne til stangen, er her en ”Hotmelt” – det vil sige en
limpistol-lim. Der er flere overvejelser bag valget af limen.
Limen skal have en styrke, som kan fastholde knoglernes
position. Derudover skal den kunne hæfte på både kobber-
overfladen og på knogleoverfladen, men limen må samtidig
ikke være så stærk, at den kan ødelægge knoglematerialet.
I forhold til monteringen er det en fordel, at limen stivner
med en hastighed, som tilgodeser, at der er tid til at sætte
skabt ideelle levebetingelser for de mikroorganismer, som
sørger for, at der sker en forrådnelse af kadaverresterne.
Da macereringsprocessen, efter cirka 14 dage, var slut,
blev knoglerne, som nu var fri for muskel- og fedtvæv, skyl-
let grundigt i rent vand og lagt i en 4 % opløsning af brint-
overilte (H2O2). Knoglerne skulle forblive i brintoverilten i
24 timer. At lægge hvalknoglerne i brintoverilte har to for-
mål – dels et rent hygiejnemæssigt formål, og dels for at
blege knoglerne. Hygiejnemæssigt dræber brintoverilten de
bakterier, som måtte sidde tilbage i overfladen af knoglevæ-
vet efter macereringen. Efterfølgende blev knoglerne lagt til
tørring ved stuetemperatur i cirka en uge.
Opbevaring
Som museum har Fiskeri- og Søfartsmuseet pligt til at ind-
samle og bevare genstande. Skal knogler fra et havpattedyr
opbevares i et magasin eller lignende, anbefales generelt
en temperatur omkring 18-20°C og en relativ luftfugtighed
mellem 40 og 50 % 4. Det vigtigste i en opbevaringssitua-
Før monteringen af hvidnæsens skelet kunne gå i gang, blev alle
hvalens skeletdele gennemgået.