tvivl tilfældet for den 39-årige Anna Cornelisse, der kom fra
Grådyb og opgav Prinsenhof som sin adresse.
50
Prinsenhof
var nemlig det slot, hvor den nederlandske statholder boede
under sine ophold i Amsterdam. Her må Anna have arbej-
det indtil hun giftede sig med Daniel Nuwoud, der kom fra
Danzig og boede på den noget mere ydmyge adresse: Bran-
dewijnsteeg eller Brændevinsstrædet.
Ægteskab og netværk
Den høje koncentration af vadehavsboere i det østlige Am-
sterdam kan efterlade det indtryk, at flertallet af dem fandt
sammen i en slags vadehavsghetto. Der er dog ikke meget,
der indikerer, at det enklaviske bosætningsmønster skal
tolkes på den måde. Hertil var vadehavsboerne simpelthen
for udadvendte i deres valg af ægtefælle. Kun 12 procent af
dem giftede sig med en person fra deres hjemby eller hjem-
stavn (figur 4). I alt 18 procent giftede sig med en person fra
vadehavsregionen, eller 21 procent hvis vi tager den tyske
del af Vadehavet med i regnestykket. Det er alt for lave tal
til, at det er meningsfuldt at tale om vadehavsghettoer eller
vadehavsenklaver.
Vadehavsboerne kan heller ikke siges at have været ensi-
digt forankret i et dansk indvandrersamfund. Hvis man tager
udgangspunkt i de nuværende nationalgrænser giftede kun 31
procent sig med en dansker. Cirka 10 procent flere, hvis man
medregner Norge, Slesvig og Holsten. Resten af vadehavsbo-
erne valgte en ægtefælle fra et andet land. Primært Holland
og det øvrige Tyskland. Der er dog stor forskel på mændenes
og kvindernes valg af ægtefælle. Således giftede 44 procent
mændene sig med en hollænder, mens det kun gjaldt for 13
procent af kvinderne. Årsagen hertil er nok, at mænd som
tidligere nævnt havde en tilbøjelighed til at gifte sig med
kvinder, der havde et godt netværk i Amsterdam, hvilket var
lettere for dem, fordi der var et underskud af mænd.
Den ægteskabelige tværnationalitet skal tages med det
forbehold, at nogle af de hollændere, som samlet set 35
procent af vadehavsboerne giftede sig med, nok har været
efterkommere efter danske indvandrere. Det er imidlertid
på nuværende tidspunkt i researchen ikke muligt at sige no-
get om, hvor stor en andel efterkommerne udgjorde. Det er
heller ikke muligt at svare på, om efterkommerne identifi-
cerede sig med forældrenes hjemstavn, eller om de i højere
grad betragtede sig som amsterdammere eller hollændere.
Trods usikkerheden i materialet viser det tværnationale
ægteskabsmønster, at hjemstavnstilknytningen ikke var en
altafgørende faktor i de sociale netværk, som vadehavs-
boerne i Amsterdam etablerede.
51
Det samme resultat kan
udledes af en lille stikprøveundersøgelse i Amsterdams rets-
protokoller. Stikprøven viser, at de fleste af de personer, der
med angivelse af deres hjemby, optræder i en sag sammen
med en eller flere vadehavsboere, ikke selv var fra Vade-
havet og ej heller danske. Det gjaldt blandt andet i sagen
om vaneforbryderen Thijs Jacobsen fra Ribe, hvis bekendt-
skabskreds omfattede tyskere, hollændere og englændere.
52
Og det gjaldt i sagen om Hans Jansz fra Grådyb, der i 1708
begik et indbrud sammen med to medsammensvorne, hvor-
af den ene kom fra Karlshamn i Sverige og den anden fra
Riga i det nuværende Letland.
53
At flertallet af vadehavsboerne giftede sig tværnationalt,
og at mange ydermere synes at have haft venner fra andre
lande, er naturligvis ikke ensbetydende med, at hjemstavns-
tilknytningen ikke spillede nogen rolle. Det gjorde den.
Det fremgår også meget tydeligt af lysningsregistret, der
viser, at 29 procent af kvinderne havde et familiemedlem
Figur 4. Hjemstavn og hjemlande for vadehavsboernes
ægtefæller.
0
5
10
15
20
25
30
35
40
Procent
Samme
hjemby
Øvrige
Vadehav
Øvrige
Danmark
Norge/
Sverige
Tyskland Holland Andre
97
