altså tale om en antagelse, der ikke er afprøvet på materialet
fra Vadehavet.
Ud over Amsterdams lysningsregister er der også an-
vendt andre serielle kilder. Det gælder byens dåbsregistre.
7
Og det gælder fortegnelser over, hvem der fik borgerskab i
byen.
8
Endvidere henvises der i artiklen til de protestantiske
menigheders medlemsregistre i Hoorn og Enkhuizen, men
dette materiale er kun overfladisk analyseret.
9
Teksten base-
rer sig kun i begrænset omfang på såkaldte egodokumenter
– eksempelvis breve – der giver et mere personligt indblik
i udvandrernes tilværelse og livsvilkår. Der er dog i mindre
omfang udført research i Amsterdams retsprotokoller.
10
Nordsøens New York
I 1581 løsrev de syv nordligste provinser i Nederlandene
sig fra den spanske konge og dannede Den Nederlandske
Republik, der rent geografisk stort set svarede til nutidens
Holland. Frigørelsen fra Spanien blev startskuddet til mere
end 200 års indvandring til republikken, hvis egen befolk-
ning udgjorde omkring to millioner. De første par årtier ef-
ter løsrivelsen kom indvandrerne primært fra De Spanske
Nederlande eller Belgien, som man ville sige i dag. Mange
af de belgiske indvandrere var dygtige håndværkere og køb-
mænd, hvis tilstedeværelse gav den hollandske økonomi en
massiv vitaminindsprøjtning i form af risikovillig kapital og
ny viden om produktionsmetoder og internationale handels-
netværk.
11
Resultatet heraf var, at den i forvejen ekspan-
derende hollandske økonomi blev markant styrket, hvilket
blandt andet gav sig udslag i opblomstringen af landets han-
del, klædevareindustrien i Leiden og det finansielle marked
i Amsterdam.
I takt med at landets økonomiske aktivitetsniveau øgedes
opstod der allerede i slutningen af 1500-tallet et voksende
behov for udenlandsk arbejdskraft, et behov der på nogle er-
hvervsområder holdt sig helt frem til slutningen af 1700-tal-
let. De fleste migrantarbejdere kom fra landene omkring
Nordsøen og den vestlige del af det indre Tyskland, hvor
både lønningerne og levestandarden var markant lavere end
i republikken.
12
Tilsammen dannede disse lande, hvad den
hollandske historiker Jan Lucassen har kaldt for Nordsøens
migrationssystem.
13
Systemet var i denne periode af histo-
rien kendetegnet ved, at de vestlige byer i Den Nederland-
ske Republik udgjorde et økonomiske centrum, der tiltrak
både inden- og udenlandske arbejdere, mens republikkens
egne provinsområder og nabolandene indtog rollen som den
økonomisk svagere periferi, der afgav arbejdskraften.
Der var selvfølgelig mennesker i nordsølandene, der
migrerede ad alternative ruter, men i store dele af 1600-tal-
let og 1700-tallet var det bevægelsen fra periferien mod
byerne i den vestlige del af Den Nederlandske Republik,
der var migrationssystemets dominerende kendetegn.
14
Hollandske historikere skønner, at republikken i løbet af de
godt 200 år, udvandringen stod på, tog imod mere end en
million indvandrere, hvoraf 500.000 bosatte sig i selve Hol-
land.
15
Hertil kom fire-fem millioner sæsonarbejdere, der
typisk arbejdede i landbruget og de maritime erhverv.
16
Til
sæsonarbejderne hørte blandt andre de mænd fra vadehavs-
området, der hvert år tog hyre på de hollandske hvalfangere
i Ishavet.
17
Hvis Den Nederlandske Republik udgjorde midtpunk-
tet i Nordsøens migrationssystem, så var Amsterdam så at
sige centerets centrum. Det var hertil, at hundredtusinder
af udenlandske sømænd ankom og opholdt sig, mens de
ventede på at få hyre på hollandske skibe. Det var også her,
at godt 180.000 udenlandske mænd og kvinder slog sig ned
og giftede sig.
18
De fleste indvandrere kom fra Tyskland,
men Skandinavien var med 25.000 registrerede ægtefolk
også en hovedleverandør til bysamfundet i Amsterdam.
19
Af de skandinaviske ægtefolk kom 7.000 fra Danmark,
6.000 fra Sverige og 12.000 fra Norge Omkring 10.500
indvandrere kom fra Slesvig-Holsten, der ligesom Norge
var en del af helstaten.
Ifølge den hollandske historiker Erika Kuijpers udgjorde
de registrerede ægtefolk højst 40 procent af indvandrerne,
hvorfor den reelle indvandring til Amsterdam kan have væ-
ret mere end dobbelt så høj, som lysningsregistret angiver.
20
Det store mørketal rejser flere spørgsmål vedrørende ind-
vandringens karakter, men det falder udenfor nærværende
undersøgelse at tage den komplicerede og langt hen ad vejen
ubehandlede problemstilling op. Det skal dog nævnes, at en
87
