del af de indvandrere – herunder indvandrerne fra Vadehavet
– der er omfattet af mørketallet, antageligvis var returmi-
granter, der vendte tilbage til deres hjemegn efter et længe-
revarende ophold i Amsterdam.
Ud over indvandringen fra Nordeuropa tog Amsterdam
også imod migranter fra de sydeuropæiske lande heriblandt
mange af de huguenotter, der flygtede fra religiøs forfølgel-
se i Frankrig. I den første halvdel af 1600-tallet indvandrede
også et stort antal sefardiske jøder fra den iberiske halvø til
Amsterdam. Senere var det især askenaziske jøder fra Øst-
europa, der fandt et religiøst fristed i den efter tidens forhold
meget tolerante by. Blandt indvandrerne med et mere fjernt
oprindelsessted var desuden en hel del armenere.
21
Indvandringen til Holland var så massiv, at den ofte
sammenlignes med indvandringen til USA og i samme ån-
dedrag bliver Amsterdam tit sammenlignet med 1800-tallets
New York. Trods de åbenbare forskelle er analogien ikke
helt ved siden af. Ligesom New York var Amsterdam i to
århundreder ankomsthavn for strømme af migranter, der
var på gennemrejse mod andre destinationer. Ligesom New
York var Amsterdam et økonomisk kraftcentrum og havde
en lang periode med en eksplosiv befolkningstilvækst. Og
ligesom New York var Amsterdam med sine 200.000 ind-
byggere og mange indvandrere efter datidens målestok en
multikulturel metropol. Det var i denne dynamiske, globali-
serede og på mange måder moderne storby, at indvandrerne
fra Vadehavet skulle skabe sig et liv og et hjem.
Udvandrernes hjemstavn
Vadehavsboerne var blandt de første danskere, der udvan-
drede til Amsterdam, hvilket utvivlsomt skyldtes, at regio-
nens indbyggere som følge af de veletablerede handelsre-
lationer til Nederlandene tidligt var velorienterede om de
muligheder, byen rummede.
22
Man kan dog ikke sige, at den
danske emigration til Amsterdam begyndte i Vadehavet og
herfra spredte sig til resten af landet. Udvandringen startede
næsten simultant i flere byer, der ligesom vadehavsområdet
havde nære handelskontakter til Holland. Det gælder først
og fremmest Aalborg, Helsingør og København.
På vadehavskysten var det Ribe og Tønder, der sendte de
første udvandrere til Amsterdam. Ribe og Tønder er samlet
set også de byer, som de fleste vadehavsboere i Amsterdam
ifølge deres egne oplysninger kom fra. I de godt 200 år ud-
vandringen stod på, opgav i alt 562 personer Tønder som de-
res hjemby, mens 396 fortalte, at de kom fra Ribe (figur 1).
Herefter følger Højer med 230, Varde med 122 og Ballum
med 94. Endvidere er 140 udvandrere registreret som kom-
mende fra Grådyb. Resten af de 181 registrerede udvandrere
Figur 1. Antal vadehavsboere, der giftede sig i Amsterdam fra
1578 til 1810 fordelt på hjemby.
0
100
200
300
400
500
600
Tønder
Ribe
Højer
Grådyb
Varde
Ballum
Diverse
byer
Figur 2. Antal vadehavsboere, der giftede sig i Amsterdam
fordelt på tiår.
0
50
100
150
200
250
1590 -99
1600 -09
1610 -19
1620 -29
1630 -39
1640 -49
1650 -59
1660 -69
1670 -79
1680 -89
1690 -99
1700 -09
1710 -19
1720 -29
1730 -39
1740 -49
1750 -59
1760 -69
1770 -79
1780 -89
1790 -99
1800 -10
88
