værste sted, man kunne bo i den østlige del af Amsterdam.
Der var adresser, der var betydeligt værre. Det gjaldt blandt
andet den lille ø Marken, der havde karakter af et stort
boligkompleks, der blev gennemskåret af en enkelt gade,
Valkenburgerstraat, hvorfra der udgik mindst 30 små blind-
gyder, de såkaldte:
gangen.
47
Gyderne var mindre end en
meter i bredden og lå klemt inde mellem huse, der kunne gå
op i fjerde sals højde. Uanset deres ry var det givetvis mere
behageligt at bo i Ridderstraat og Jonkerstraat end i en gyde
på Marken. Desværre for de historieinteresserede, men hel-
digvis for beboerne, er Marken for længst blevet kondemne-
ret. Der er dog fortsat mange gader og kanaler i Amsterdam,
hvor man med lidt fantasi kan danne sig et indtryk af udvan-
drernes bosteder. Det gælder blandt andet Zeedijk, Booms-
sloot, Harlemmerstraat og flere gader Jordaan. I Ridder-
straat og Jonkerstraat er der ikke meget for fantasien at ar-
bejde med, idet kun ganske få af de gamle huse står tilbage.
Der er ingen kilder, der angiver årsagen til, at vadehavs-
boerne rykkede fra det vestlige Amsterdam, hvor de boede
spredt ud over et relativt stort område, til den østlige del af
byen, hvor de klumpede sig sammen på et område, der ikke
var meget mere end 500 meter i radius. Men skiftet fra den
ene bydel til den anden hænger givetvis sammen med oven-
nævnte ændringer i udvandrernes erhvervssammensætning.
I begyndelsen af 1600-tallet var hovedparten af udvandrerne
håndværkere og specialiserede arbejdere, der fandt arbejde i
det mere fabrikante Jordaan. Sidst i århundredet var hoved-
parten af udvandrerne sømænd, der typisk boede tæt på hav-
nen i den østlige del af byen, hvor også de største maritime
arbejdsgivere, det ostindiske og det vestindiske kompagni,
havde deres skibsværft og lagerbygninger.
48
Uanset om vadehavsboerne boede i Jordaan, Lastage el-
ler på øerne, så var de en del af et boligmiljø, hvor naboerne
kom fra mange hjørner af Europa. Den østlige del af byen
var mere international en den vestlige, idet der udover emi-
granterne fra Nordeuropa og Baltikum også boede en del
armenske indvandrere og jøderne fra den iberiske halvø og
Østeuropa. De fleste jøder boede lige syd for Lastage, hvor
vi også finder flere vadehavsboere. Desværre ved vi tæt på
ingenting om, hvordan vadehavsboerne oplevede at bo i en
slags multikulturel indvandrerghetto, men vi ved, at nogle
af de skandinaviske indvandrerkvinder arbejdede som tje-
nestepiger og hushjælp for de velhavende sefardiske jøder.
49
Vi finder også enkelte vadehavsboere på Amsterdams fi-
neste adresser som langs kanalerne Heerengracht, Keyzers-
gracht og Prinsengracht i den vestlige del af byen. Det dre-
jer sig om i alt 11 personer, hvoraf de otte var kvinder. Der
er sandsynligvis tale om kvinder, der ikke selv var formu-
ende, men var i huset hos velstående familier. Det var uden
Jonkerstraat var hjemsted for mange udvandrere fra Vadehavet.
Gaden havde et dårligt ry, men der var vadehavsboere, der boede
under værre forhold i Amsterdam. Fotografiet er taget umiddel-
bart inden de fleste huse i gaden blev revet ned. Ukendt fotograf:
”Jonkerstraat” (1927). Stadsarchief Amsterdam.
96
