lukket for Filsø-lavningen muligvis omkring 4.900-4.100 år
før nu og dermed afsluttet saltvandsperioden.
Filsøs højeste vandstand
Barrieredannelsen kombineret med en sandflugtsperiode i
slutningen af stenalderen ikke blot lukkede for havets ind-
trængen, men blokerede også afløbet fra søen, så ferskvan-
det fra afstrømningsområdet efterhånden medførte en sti-
gende vandstand i Filsø.
Både A. Jessen og H. Jonassen mener, at Filsø i denne
fase muligvis havde sit udløb til Vesterhavet ved Nakkedal,
hvor Langsø Kanal findes i dag.
I Filsø-området blev der fundet postglaciale aflejringer
med en betydelig udbredelse i form af ferskvandsdynd og
ferskvandssand, hvilket viste, at søen tidligere havde haft en
langt større udbredelse. A. Jessen har – ved at sammenligne
Videnskabernes Selskabs kort fra 1803 og 1804 med Kort-
blad Blaavandshuk og især ved fund af indsø-strandvolde
i betydelig højde over det daværende vandspejl – kunnet
påvise flere stadier af søens geologiske historie. Inde i de
østlige, smalle vige kunne han med stor sikkerhed fastslå sø-
ens højeste vandstand. Nordøst for Jegum havde lavvandede
vige skåret sig ind både fra nord og syd, så Jegum Banke kun
havde været forbundet med fastlandet ved en smal tange. På
denne tange, hvor koten ligger under +7,8 meter over havet,
blev der fundet gravhøje, som ikke havde været påvirket af
søen. Da han undersøgte niveauerne under kote +7,2 meter,
viste jordoverfladen sig at være en udjævnet, tidligere sø-
bund. Det kunne derfor konkluderes, at dette niveau havde
været søens højeste vandstand i slutningen af bronzealderen
8
efter bøgens indvandring for ca. 3.100 år siden.
9
I denne fase af ’
Stor-Filsøs
’ historie oversvømmede søen
de omkringliggende kær og bevoksninger af pilekrat. Mod
syd bredte søen sig over tærsklen ved Kærgård, og videre til
Grærup over Mussø, Klynekær og den nuværende Langsø.
I perioden med den højeste vandstand blev forbindel-
sen mellem Filsø og Rolfsø indsnævret ved dannelsen af et
system af strandvolde, hvor de øverste når en højde til kote
+8,2 meter.
På nordsiden af søen har erosionen været kraftig. Kløv-
bakkens sydskrænt med en største højde på 12 meter har
formentlig både været eroderet af bølger i Eem mellemistid,
samt da Filsø havde sin højeste vandstand. Jessen mener
derimod, at skrænten mellem Henne Kirke og Hennegård
må tilskrives søens erosion.
10
Fra skrænten ved Hennegård løber en strandvold, hvis
ryg ligger i kote +6½ meter, mod nordvest i retning af bak-
keøskrænten sydvest for Henneby. Her findes moræneler
dækket af flyvesand, og det er det eneste sted i søens nord-
vestlige del, hvor den gamle søbred kunne findes. Søens
oprindelige vestbred er dækket af flyvesand, som her har
udvisket landskabets konturer.
Stadier af Filsøs udbredelse under og efter søens højeste vand-
stand. Efter Axel Jessen, 1925.
Kløvbakken ved Filsø-bassinets nordkyst. Den 12 meter høje
skrænt er formentlig eroderet af havet under Eem-mellemistid
130.000-117.000 år før nu. Foto: Palle Uhd Jepsen.
106
