digerne, der ikke var stærke nok til at modstå de store vand-
mængder i vinterhalvåret, og det skete, at vandet brød igen-
nem og oversvømmede arealer, som var tilsået med rapgræs
og havre.
Hidtil havde afvandingen af hele søområdet været gen-
nemført ved at sænke stemmeværket ved Henne Mølle sup-
pleret med en regulering af Henne Mølleå, mens store arealer
i søbassinet stadig lå hen i naturtilstand med søer, pilekrat og
fugtige enge, der gav et rigt og varieret fugleliv de bedste be-
tingelser for at yngle og raste.
Tekniske fremskridt inden for udvikling af entreprenørma-
teriel og pumpeteknik gjorde det efterhånden muligt at plan-
lægge en yderligere tørlægning af Filsø, og her kom landvin-
dingsloven af 14. november 1940 til hjælp, idet staten kunne
bidrage med tilskud på op til 75 % til landvindingsprojekter.
A/S Fiil-Sø med Ernst Tranberg (1871-1951), Lønborggård,
som formand for bestyrelsen og Aksel Olufsen (1901-1992),
Quistrup, som aktiv medlem af bestyrelsen, besluttede nu at
lade Det danske Hedeselskab udarbejde et projekt for afvan-
ding og inddigning af Søndersø og Mellemsø, og i foråret
1941 blev projektet sendt til godkendelse i Statens Landvin-
dingsudvalg.
24
Nu var der imidlertid kommet fokus på Filsøs betydning
som natur- og fuglelokalitet, og Danmarks Naturfredningsfor-
ening (DN), der med revision af naturfredningsloven i 1937
havde fået ret til at rejse fredningssager, anmodede i april
1941 Fredningsnævnet for Ribe Amtsrådskreds om at rejse
fredningssag for Filsø med påstand om forbud mod videre
afvanding. Foreningen fik i sit krav støtte af Reservatrådet,
Naturfredningsrådet, Jagtrådet, Jagtorganisationerne samt af
Varde og Omegns Turistforening.
I mellemtiden havde Filsø fået Landvindingsudvalgets
godkendelse til tørlægning af Søndersø. For A/S Fiil-Sø var
det magtpåliggende også at få Mellemsø afvandet. I et forsøg
på at opnå forlig med fredningsmyndighederne tilbød selska-
bet i november 1941 at lade Filsø Hede på ca. 500 ha og Fidde
Sø med omgivelser af enge og kær frede uden erstatning. I
første omgang blev dette tilbud afslået.
I 1942 var Søndersø blevet næsten tørlagt, men herefter
måtte det videre arbejde indstilles efter krav fra den tyske
værnemagt. Tyskernes tilstedeværelse skabte i det hele taget
store problemer resten af krigen ved okkupation af Avlsgår-
den, mineudlægning i Henne Mølleå og etablering af ødelæg-
gende anlæg i søen.
Situationen efter besættelsen
I løbet af krigsårene forfaldt de allerede indvundne arealer i
Filsø. Søndersø var atter blevet oversvømmet, og flere steder
var digerne blevet svækket af høj vandstand i kanalerne, idet
miner i Henne Mølleå umuliggjorde åens vedligeholdelse.
I efteråret 1945 blev der af Dansk Minekontrol gennem-
ført sprængning af miner i åen, men indsatsen var helt util-
strækkelig, idet der kort tid efter blev fundet 35 panserminer
på trods af, at minørerne havde erklæret strækningen renset.
Først i 1955 kunne Minekontrollen frigive strandene, de
fleste klitområder og Henne Mølleå. Filsøs bestyrelse iværk-
satte med det samme den længe tiltrængte oprensning af åens
udløb, og ved samme lejlighed blev åen uddybet og flere
strækninger reguleret ved gennemgravning af åslyngninger.
25
Naturfredning
Efter krigen blev spørgsmålet om afvandingen af Mellem-
sø atter taget op af A/S Fiil-Sø i en henvendelse til Statens
Landvindingsudvalg, selv om bestyrelsen var klar over, at
afvandingen ville blive kontroversiel i forhold til frednings-
interesserne.
Efter at have modtaget Landvindingsudvalgets positive
afgørelse, forestod der som forudset nogle vanskelige for-
handlinger med Naturfredningsrådet og DN. Fredningsfløjen
blev dog efterhånden klar over, at Mellemsø ville blive afvan-
det, og på den baggrund skrev Naturfredningsrådets formand
til Aksel Olufsen for at undersøge, omA/S Fiil-Sø stadig stod
ved det tidligere tilbud fra 1941 om en frivillig fredning. Oluf-
sen kunne bekræfte, at tilbuddet stadig stod ved magt uden
ændringer, men at aktieselskabet var indstillet på at forhandle
Udsigt mod nordvest over Filsøs marker, maj 2011. Midt i billedet
ligger det nu fjernede siloanlæg på Langodde. I dag fremstår det
meste af arealer som en ca. 915 ha stor sø. Bagest i billedet ses
Blåbjerg Klitplantage. Foto: Palle Uhd Jepsen.
112
