Filsø
− en vestjysk sø genopstår
Af Palle Uhd Jepsen
Syd for Blåbjerg lå for 200 år siden Danmarks næststørste
sø, Filsø, omgivet af enge, rørskove, heder og klitter. Søens
areal dækkede i slutningen af 1700-tallet knap 3.000 ha, og
dens vandspejl strakte sig otte kilometer mod syd fra Kløv-
bakken og Henne Kirkeby til Vrøgum og Kærgård. I løbet af
100 år fra 1852 til umiddelbart efter afslutningen på 2. Ver-
denskrig blev Filsø tørlagt i etaper og omdannet til 1.200
ha dyrket land. I 2011 besluttede ejerne af Filsø ved fami-
lieaktieselskabet A/S Fiil-Sø at sælge ejendommen til Aage
V. Jensen Naturfond. Formålet med fondens erhvervelse var
at afvikle landbruget og genskabe ca. 915 ha af den oprin-
delige sø. I artiklen beskrives Filsøs historie fra sø til land
og tilbage til sø.
En sø og dens tid
Der findes kun sparsomme oplysninger om Filsøs historie
fra før slutningen af 1700-tallet, men søen har uden tvivl
været en vigtig ressource for lokale beboere med mulighe-
der for fiskeri og jagt. Engene omkring søen kunne udnyttes
til høslæt og græsning for husdyr. Fund fra oldtiden og vi-
kingetiden har da også givet vidnesbyrd om en tidlig bosæt-
telse ved Filsø.
1
Filsø-bassinet (55° 41’N, 08° 14’ Ø ved Langodde) om-
sluttes af udløbere fra Varde-Grindsted bakkeø ved Henne-
Houstrup og Vrøgum-Kærgård. I beskrivelsen til
Geologisk
Kort over Danmark
2
konkluderer statsgeolog Axel Jessen,
at søen formentlig altid havde været fersk, idet han i sine
undersøgelser, der omfattede en lang række boringer og
analyser af geologiske lag, ikke fandt marine aflejringer.
I 1933 foretog geologen Havbard Jonassen og professor
Knud Jessen en række boringer i Filsø-bassinet med hen-
blik på nærmere at fastslå områdets geologiske oprindelse.
De var heldigere end Axel Jessen. Under boringer langs et
profil fra søens oprindelige vestbred ud over den tørlagte
søbund mod østsydøst til Langodde fandt de i en prøve taget
150 meter fra udgangspunktet et otte meter tykt substrat af
gytje (dynd), hvor der fra de dybeste lag i kote ÷7,1 meter
under nutidens havniveau kom skalstumper til syne af hjer-
temusling,
Cardium edule
.
3
Disse lag kan på baggrund af
pollenanalyser dateres til ca. 7.000-6.800 år før nu.
4
Funde-
ne i boreprøven, som også omfattede skalstumper af
Rissoa
(en gruppe af ½-2 mm lange saltvandssnegle, som ligner
dyndsneglene,
Hydrobia
), marine diatoméer (kiselalger)
samt frugter af
Ruppia
(havgræs), viste nu med sikkerhed,
at Filsø-bassinet eller dele af lavningen på et tidspunkt har
haft forbindelse med havet.
Senere undersøgelser tyder på, at havet måske kun er
trængt ind i Filsø-lavningen i den dybe rende, som Jonassen
beskriver, da stenalderhavet i Atlantisk tid nåede sit højeste
niveau for ca. 6.500-4.000 år siden.
5
Vandstanden i søen har
i saltvandsperioden næppe stået højere end omkring kote
+6m over havet, det vil sige lavere end tærsklen ved Kær-
gård i kote +6,28 m.
Strømmen langs kysten har givetvis været voldsom, idet
der i Eem mellemistid (ca. 130.000-117.000 år før nu) et
stykke fra kysten ud for Henne og Filsø-lavningen fandtes
en morænedannelse fra Saale eller fra en tidligere istid.
6
Mellem denne ’
bakke
’ og kysten løb et smalt sund, hvor
den langsgående kyststrøm fra nord har kunnet erodere
sten og grus ud fra vestkanten af bakkeøen ved Hovstrup-
Henne.
7
Det er derfor rimeligt at antage, at odde- eller bar-
rieredannelsen langs kysten kombineret med sandflugt har
105
