med som vidne, når de blev indskrevet i protokollen. Blandt
dem, der tog slægtninge med på rådhuset, var to hold sø-
stre, der indvandrede fra Varde til Amsterdam i midten af
1700-tallet. Begge søskendehold bestod af fire søstre, der
på skift optrådte som vidner for hinanden. Der var også flere
af søstrene, der var gudmødre ved deres niecer og nevøers
barnedåb. Hverken lysningsprotokollerne eller dåbsregistret
fortæller i sig selv noget om søstrenes indbyrdes forhold,
men det er rimeligt at antage, at de har udgjort en slags
kernenetværk og har støttet hinanden i stort og småt. Måske
har de ældste søstre også fungeret som en slags brohoved
for de yngre søstres udvandring. Det kan eksempelvis være
sket ved, at de ældste søstre skaffede de yngre et sted at bo
og et arbejde.
Der er fra hele vadehavsområdet også fundet adskillige
eksempler på, at ikke beslægtede indvandrere fra samme
hjemstavn optrådte som vidner for hinanden ved indskriv-
ningen i lysningsprotokollen og børnenes barnedåb. Det kan
næsten kun tolkes som et udtryk for, at de involverede var
knyttet sammen af relativt stærke sociale og følelsesmæs-
sige bånd. En mere omfattende undersøgelse af både pro-
tokollerne og dåbsregistrene vil helt sikkert vise, at det var
relativt udbredt, at vadehavsboere med samme hjemstavn
indgik i vidne-gudforældre-relationer med hinanden.
54
Det ændrer dog ikke på, at flertallet giftede sig med per-
soner, der ikke kom fra Vadehavet og således indgik i andre
netværk end de rent vadehavske. Formentlig har størstede-
len af vadehavsboerne været medlemmer af flere netværk,
hvoriblandt hjemstavnsnetværket var et enkelt af dem. Lidt
på samme måde som tilflyttere i nutidens København ofte
er del af et hjemstavnsnetværk i form af søskende og gamle
klassekammerater, men også indgår i netværk med studie-
kammerater, arbejdskammerater og samleverens venner og
familie. Blot var persongalleriet vadehavsboernes netværk
lidt mere internationalt eller globaliseret.
I transit i Amsterdam
Det var ikke kun de fastboende vadehavsboere, der var en
del af bybilledet i Amsterdam i 1600-tallet og 1700-tal-
let. Hvert forår ankom snesevis af mænd fra vestkysten til
Amsterdam, hvor de opholdt sig, mens de ventede på at få
hyre på hollandske skibe.
55
Alene fra Varde og Hjerting drog
hvert år i 1690’erne omkring 50 mænd til Amsterdam.
56
En
del af mændene fra Vadehavet endte med at tegne flerårige
kontrakter med et af de to store hollandske handelskompag-
nier. Henholdsvis det ostindiske kompagni, der sad på hand-
len med Asien, og det vestindiske, der drev sine forretninger
i Afrika og Amerika. Det er uvist, hvor mange mænd, der fik
hyre i de to handelskompagnier, men det var mange. Bare
fra egnen omkring Højer og Tønder tog omkring 1.500 unge
mænd hyre i det ostindiske kompagni.
57
Heraf døde halvde-
len på de oversøiske rejser. Det kan godt være, at sømænd
ikke skal placeres i samme kategori som egentlige emigran-
ter, men mange af dem var i hvert fald emigranter i den de-
finitive betydning af ordet, at de aldrig vendte hjem igen.
Det var ikke alle sømænd, der indgik langtidskontrak-
ter. Mange af dem var at betragte som sæsonarbejdere, der
fik hyre på de hollandske skibe fra forår til efterår.
58
Typisk
på handelsskibe, der sejlede til europæiske havne og på de
hvalfangerskibe, der hver sommer tog til Ishavet og primært
var bemandet med udenlandske søfolk. Man kan kun gisne
om de sæsonarbejdende søfolks antal, men de har nok ud-
gjort den største enkeltgruppe blandt de vadehavsboere, der
var i transit i Amsterdam. Det skal tilføjes, at det ikke kun
var sømænd, der tog sæsonarbejde i Holland. Det samme
gjorde landarbejdere, tørvegravere, grøftegravere og mænd,
der byggede eller vedligeholdt digerne. Der må have været
en del vadehavsboere, der tog den type arbejde, men der
ikke i første runde af researchen fundet eksempler herpå.
Amsterdam var udskibningshavn for mange emigranter,
der brugte Holland som springbræt til en tilværelse i en af
de hollandske kolonier i Den Nye Verden. Vi ved heller ikke
ret meget om denne gruppe af udvandrere fra Vadehavet,
men antageligvis har størstedelen været ansat i det ostindi-
ske kompagni og bosat sig i Asien, hvor de fleste hollandske
kolonier og handelsstationer lå. Man finder dog også vade-
havsboere i Amerika. Bedst dokumenteret er migrationen
til Nieuw-Nederland på den nordamerikanske østkyst, hvor
adskillige vadehavsboere er registreret fra 1634 og frem til
briternes erobring af kolonien 30 år senere.
59
98
