Bosætning i Amsterdam
I den første halvdel af 1600-tallet bosatte mere end 50 pro-
cent af vadehavsboerne sig i den vestlige del af Amsterdam.
Hovedparten af dem slog sig ned i bydelen Jordaan, der
havde mange værksteder og mindre produktionsvirksomhe-
der, men vi finder også adskillige vadehavsboere helt oppe
ved den vestlige del af havnen. Især i gaderne Harlemmer-
straat og Harlemmerdijk.
Hen mod slutningen af 1600-tallet sker der et skifte i
bosætningsmønstret. Vadehavsboerne rykker mod øst, hvor
omkring 70 procent af dem bosætter sig i bydelen Lastage
eller på en af de tre nærliggende øer Marken, Uilenburg
og Rapenburg. Koncentrationen af vadehavsboere er størst
i de to parallelle nabogader Jonkerstraat og Ridderstraat i
Lastage, hvor cirka en fjerdedel af vadehavsboerne lever i
1700-tallet. De to gader havde ry for et råt miljø med mange
værtshuse og små bordeller. Det ry holdt sig helt op i slutnin-
gen af 1800-tallet, hvor den norske historiker Ludvig Daae
med passioneret afstandtagen beskrev Ridderstraat og Jon-
kerstraat som gader, ”
der udelukkende bestode af liderlige
buler, hvorhen Fremmede lokkedes ved de værste Midler
”.
46
Trods deres slibrige omdømme var de to gader ikke det
Nederlandske skibes hvalfangst i arktis beskæftigede mange søfolk fra Vadehavet. Jan Mooij: Dutch whalers. Akvarel 1805. Maritiem
Museum, Rotterdam.
95
