Mange udvandrende fra Vadehavet kom fra Ribe. Prospekt af Ribe, 1768.
fra Vadehavet kom fra landsbyer og øer som Skærbæk, Em-
merlev, Hjerting, Sønderho, Bredebro, Manø, Møgeltønder,
Løgumkloster, Rømø, Henne, Brøns og Hjerpsted.
Udvandringsperioden
Den første vadehavsboer i Amsterdams lysningsregister er
den 30-årige sømand Christian Jensen fra Ribe, der i 1595
giftede sig med Magdalena Arents fra den tyske by Bock-
holt.
23
Den sidste i registret er den 41-årige Maria Smit fra
Varde, der i 1810 blev gift med landsmanden Frederik Wil-
helmsen fra Henne.
24
Ind imellem disse to yderpunkter fin-
der vi yderligere 1.723 vadehavsboere, men der var uden
tvivl flere fra vadehavsområdet, der indgik ægteskab i byen.
Således medtager nærværende opgørelse ikke de personer,
hvis første ægteskab blev indgået i Danmark, men som an-
den gang giftede sig i Amsterdam. Hertil kommer, at der
sandsynligvis er et større antal vadehavsboere, der slet ikke
blev opdaget af Simon Hart og hans medarbejdere, fordi
det ikke var muligt for dem at identificere hjembyen. Det
gælder blandt andet i tilfældet Catrina Hoogheysel, hvis tre
søstre blev registreret som kommende fra Varde, men ikke
selv blev opdaget af Simon Hart og hans medarbejdere.
25
Vadehavsboerne i lysningsregistret er ikke jævnt fordelt
ud over den 200-årige periode, udvandringen stod på (se fi-
gur 2). Frem til 1630’erne er antallet af ægteskaber moderat,
men i 1640’erne sker der en voldsom stigning. Stigningen
fortsætter frem til 1660’erne, hvor 20 vadehavsboere hvert
år tager turen op ad trappen til Amsterdams nybyggede råd-
hus. I 1670’erne og 1680’erne falder udvandringen drastisk
for herefter at genvinde noget af det tabte terræn i slutnin-
gen af århundredet. I 1700-tallet er udsvingene ikke lige så
markante, og antallet af ægtefolk ligger og svinger mellem
80 og 110 per tiår frem til slutningen af århundredet, hvor
udvandringen definitivt toner ud.
89
