Det hører med til fortolkningen af lysningsregistret, at
det giver et forsinket billede af, hvornår udvandringen fandt
sted, fordi emigrationstidspunktet ikke er identisk med tids-
punktet for indgåelsen af ægteskabet. En stikprøve blandt
udvandrerne fra Ribe og Tønder viser, at vadehavsboerne i
gennemsnit boede i Amsterdam i syv og et halvt år før ind-
gåelsen af ægteskabet.
26
Under forudsætning af at stikprøven
er retvisende, skal lysningsregistreret tilbagedateres med et
tilsvarende tidsrum for at finde udvandringstidspunktet. Når
protokollen eksempelvis fortæller, at der var flest danskere,
der giftede sig i Amsterdam i 1660’erne, så skal det altså
læses som et udtryk for, at udvandringen fra Vadehavet til
Amsterdam groft sagt kulminerede i 1650’erne.
Årsager til udvandring
Det er ofte sådan, at store migrationsstrømme korresponde-
rer med historiske begivenheder som krige og voldsomme
udsving i de økonomiske konjunkturer. Det synes i vid ud-
strækning også at være tilfældet med udvandringen fra Va-
dehavet til Amsterdam. Således har udvandringen både sin
akkumulationsfase og sit kulminationspunkt i en periode,
hvor Danmark var involveret i tre krige, hvoraf de to første
gik særlig hårdt ud over Jylland. Disse begivenheder har gi-
vetvis fungeret som en pushfaktor, der så at sige har drevet
udvandrerne i retning af Amsterdam.
Der er også en meget klar korrespondance mellem migra-
tionsstrømmenes bevægelser og de økonomiske konjunkturer
i Amsterdam. Fra slutningen af 1500-tallet og frem til cirka
1670 var Amsterdams vækst så intens, at byens indbyggertal
voksede fra 50.000 til 200.000. Udvandringen fra Vadeha-
vet følger langt hen ad vejen den vækstkurve lige til slutnin-
gen af 1660’erne, hvor den hollandske økonomi begynder at
stagnere. Den voldsomme vækst var uden tvivl en væsentlig
pullfaktor, der drog indvandrere til Amsterdam, fordi jobmar-
kedet var bedre end derhjemme. Eksempelvis var det lettere
for danske søfolk af få hyre i Amsterdam og lønnen var også
væsentligt højere end på dansk-norske skibe.
27
Den nok klareste korrespondance mellem udsving i ud-
vandringens omfang og en politisk-økonomisk begivenhed
finder vi i 1670’erne (1680’erne på figuren jf. ovenævnte
tilbagedatering). Her stemmer det drastiske fald i indvan-
dringen nøje overens med den dybe økonomiske, politiske
og militære krise, som Holland befandt sig i fra 1672 og
nogle år frem. Set fra den danske del af Vadehavet har man-
ge potentielle udvandrere åbenbart vurderet, at krisen var så
alvorlig, at den mulige gevinst ved emigration til Amster-
dam ikke stod mål med risikoen. Da krisen var drevet over,
begyndte vadehavsboerne også at vende tilbage.
Til trods for at Den Nederlandske Republik i 1700-tallet
ikke oplevede samme økonomiske fremgang som i århundre-
det forinden, fortsatte udvandringen fra Vadehavet til Am-
sterdam. Den primære årsag hertil var formentlig, at mange
vadehavsboere ligesom i 1600-tallet skønnede, at løn og job-
muligheder var bedre i Amsterdam end på deres hjemegn.
Hertil kom, at stavnsbåndet i løbet af 1700-tallet fik flere og
flere drenge og unge mænd til at flygte fra de godser, hvor
de var forpligtet til at tilbringe størstedelen af voksenlivet.
Mange stak af til Fyn, Sjælland og hertugdømmerne, men
blandt flygtningene var der også en del, der bortgik til Hol-
land, som det hedder i en indberetning fra amtmanden i Ri-
berhus Amt fra 1737.
28
De fleste af stavnsbåndets flygtninge
fik formentlig hyre i den hollandske handelsflåde, men nogle
bosatte sig også i Amsterdam. En af dem var Anders Ander-
sen fra Janderup ved Varde, om hvem det fortælles, at han
rømmede til Holland omkring 1770 på grund af et dramatisk
slagsmål med en ridefoged, der lagde an på hans kæreste.
29
Måske har stavnsbåndet og den generelle undertrykkelse
af bønderne spillet en større en rolle for udvandringen til
Holland end ovenfor antydet. I hvert fald er det påfaldende,
at der hverken i vadehavsområdet eller Danmark som hel-
hed er forskel på, hvor mange der udvandrede i henholds-
vis 1600-tallet og 1700-tallet. Det mønster adskiller sig
markant fra Norge, hvor stavnsbåndet ikke blev indført, og
hvor udvandringen faldt med næsten 50 procent i 1700-tal-
let.
30
Stavnsbåndet kunne være en af forklaringerne på, at
udvandringen forblev på samme niveau i Danmark, mens
den faldt så drastisk i Norge. Under alle omstændigheder
står det klart, at 1700-tallets udvandring til Amsterdam og
Holland ikke kun var et spørgsmål højere løn og bedre job-
muligheder. Det var også et spørgsmål om frihed.
90
