Drømmen om Holland
Amsterdams lysningsregister er en fantastisk kilde, der over
en mere end 200-årig periode giver et exceptionelt godt over-
blik over udvandringen fra Vadehavet til byen. Lysningsregi-
stret fortæller os, hvornår udvandringen begyndte, kulmine-
rede og døde ud. Det giver os et klart billede af udvandrernes
kønsfordeling, alder, erhverv og hjemstavn. Det fortæller,
hvem udvandrerne giftede sig med, og hvilke bydele i Am-
sterdam, de boede i. Og med udgangspunkt i lysningsregi-
stret er det også muligt at opridse konturerne af de sociale
netværk, som vadehavsboerne i Amsterdam var en del af.
Registret gør det desuden muligt at drage en række føl-
geslutninger om udvandringen til Amsterdam og Den Ne-
derlandske Republik. Først og fremmest viser vadehavsbo-
ernes blotte tilstedeværelse i lysningsprotokollerne, at den
danske del af Vadehavet var en fuldt integreret del af det
migrationssystem, hvori Holland i 1600-tallet og 1700-tal-
let udgjorde det magnetiske centrum, der tiltrak talrige mi-
granter fra nordsølandene. Mange vadehavsboere må gan-
ske enkelt have betragtet Amsterdam og republikken som
et hjørne af deres naturlige arbejdsmarked. Det gjaldt ikke
kun skippere og købmænd, der af profession var en del af et
internationalt handelsnetværk. Det gjaldt i høj grad også for
mænd og kvinder af jævn social status.
Trods sine unikke kvaliteter har lysningsregistret den
store begrænsning, at det udelukkende fortæller historien
Det gamle Amsterdam var med sine 200.000 indbyggere og indvandrere og handelsrejsende fra hele Europa en kosmopolitisk storby. Det
afspejler sig også i dette maleri af folkelivet på Dam Pladsen, hvor et par orientalske købmænd er engageret i en livlig samtale til højre i
billedet. Johannes Lingelbach: ”De Dam” (1656). Olie på lærred. Amsterdam Museum.
100
