Udløbet fra Filsø
Undersøgelser i Grovsø-området understøtter teorien om, at
søens afløb i en periode indtil for ca. 2.800 år før nu, inden
strandvolde og sandflugt fyldte mange af de tidligere ma-
rine strandflader, har fulgt vest og sydvestkanten af Varde
Bakkeø gennem Nørrekær, Tane Sø og Langsø, Grovsø og
Langvand til nutidens Ho Bugt.
11
Efterhånden som sand-
flugten stoppede dette sandsynlige afløb, måtte vandet fra
Stor-Filsø danne et nyt udløb, som kan have været ved Nak-
kedal nordvest for Grærup Langsø. Under den efterfølgende
dræning af Langsø-området nåede vandstanden efterhånden
under tærsklen ved Kærgård, så Filsø blev afskåret fra lav-
ningen mod syd. I samme periode må søen have fundet et
svagt punkt, hvor Henne Mølleå ligger i dag, så vandet har
kunnet erodere et løb i sydvestlig retning gennem kystens
strandvolde og oddedannelse eventuelt i kombination med
havrendinger over den nuværende Filsø Hede.
12
Henne Vandmølle
Udløbet fra Filsø resulterede i en faldende og fluktuerende
vandstand i søen, og denne tilstand var fremherskende frem
til middelalderen uden direkte, menneskelige påvirkninger.
Med etableringen af en vandmølle ved Henne Mølleå, for-
mentlig nogle få år efter at biskoppen i Ribe byggede Hen-
negård i 1140,
13
blev søen med en stabil vandstand i kote
+5,3 meter over havet en opstemmet, kunstig sø som for-
dam til vandmøllen.
14
På Videnskabernes Selskabs kort fra
1803 og 1804 kan søens areal opmåles til ca. 2.800 km2 med
en omkreds på ca. 7 danske mil eller knap 53 km.
Det er småt med oplysninger om Henne Mølles tekniske
anlæg. I en indberetning fra 1683 oplyses, at møllen havde et
underfaldshjul med en radius på tre alen (1,88 m). Til møllen
hørte 12 skæpper agerjord (8.274 m2 = 1,5 tdl.) af Henne-
gårds tilliggende samt en ålekiste. Møllen havde et stort op-
land, og nogle møllegæster havde indtil tre mil (22,6 km) til
møllen. Den betjente 214 gårde og 81 husmandssteder med i
alt 5.040 tdl. (2.780 ha) dyrket jord og 733 tønder hartkorn.
15
Møllegården nedbrændte i 1818, og ved genopbygnin-
gen blev stemmeværket lagt ½ alen (31,4 cm) lavere end
før, hvilket medførte et mindre fald i Filsøs vandstand og en
reduktion af søarealet til 2.185 km2, hvorved nogle dynd-
arealer blev tørlagt.
I 1818 eller 1819 blev ejendommen købt til selveje af en
gårdmand fra Overfidde, Klemen Christensen. Efter hans død
i 1821 overtog sønnen, Hans Klemmensen, ejendommen.
16
I 1846 købte en kreds af interessenter et antal ejendomme,
der grænsede ned til søen, med det formål at gennemføre en
tørlægning af Filsø.
17
Man fik derefter en aftale med Hans
Klemmensen om køb af møllen og dermed rettighederne til
Filsø, men forhandlingerne endte uden resultat. Klemmen-
sen solgte i stedet i 1848 Henne Mølle til proprietær Andreas
Grøn Tranberg (1806-1890), Lønborggård, og landvæsens-
kommissær Knud Lausten Knudsen (1806-1866), Trøjborg.
Begyndelsen på tørlægningen af Filsø
Med Tranberg og Knudsens køb af Henne Mølle var søens
skæbne beseglet, og vejen var banet for den første etape af
Filsøs tørlægning. Efter nogle formelle forhandlinger i julen
1848 på Hennegård under forsæde af stiftamtmand Spon-
neck, Ribe, blev lodsejerne omkring søen gjort bekendt med
en række betingelser.
18
Han oplyste desuden, at regeringen
havde frasagt sig ’
lod og del
’ i Filsø og Rolfsø, så de måtte
betragtes som Henne Mølles og de tilstødende grundejeres
ejendom. Betingelserne blev godkendt og underskrevet af de
Henne Mølle ca. 1906. Foto: Gustav Wedel Wedelsborg, A/S Fiil-Sø.
109
