Lodsejerne havde ikke held med at gå rettens vej, men
gjorde alvor af truslerne om at besværliggøre hverdagen for
Tranberg og hans folk samt for de bønder, der lejede eng-
parceller til høbjærgning. Man blokerede adgangsvejene til
Filsø fra øst- og sydsiderne, så englejerne blev tvunget til at
køre en lang omvej for både at deltage i auktionerne og se-
nere hente hø. Striden trak ud i 10 år, og den blev først afslut-
tet i 1899, hvor Landsoverretten i Viborg ved dom afgjorde
spørgsmålet om retten over Filsø til fordel for Henne Mølles
ejere.
20
Med sædvanlig sans for gode overskrifter omtalte Vest-
jydsk Dagblad og Nationaltidende den 24. juni 1889 samt i
et tillæg den 21. august 1890 stridighederne som ’
Krigen i
Fiilsø
’, og der blev gjort et stort nummer ud af at referere
slagsmål og retssager.
Det videre arbejde med Filsøs afvanding
I april 1900 dannedes familieselskabet A/S Fiil-Sø. Formå-
let var dels at fastholde samarbejdet mellem A. Tranbergs
arvinger, dels at arbejde for en fortsat afvanding og kulti-
vering af Filsø.
I 1910 anskaffede Filsø en sandpumper, FREMAD, så
man kunne påbegynde en egentlig afvanding af søen ved ud-
dybning af Henne Mølleå og gravning af en landkanal langs
vestsiden fra åen til Søvigsund. Kanalen var færdig i 1921, og
virkningen blev som ventet en væsentlig forbedring af græs-
sets kvalitet, samt at engene nu kunne bære slåmaskiner.
I 1924 blev det besluttet at inddige ca. 275 ha af engene i
søens vestside ned til Stammoseholm. Der blev som en del af
dette projekt gravet to afvandingskanaler parallelt med land-
kanalen samt en forbindelseskanal til Filsøs første pumpesta-
tion, som var en vindmotor, der trak en vandsnegl (Archime-
des’ skrue), ved landkanalen syd for Storeholm.
21
Jagten i Filsø
Indtil den første tørlægning af Filsø i 1852 blev jagt og fi-
skeri i søen betragtet som et frit og hævdvunden gode for
omegnens beboere. Med Tranberg og Knudsens køb af Hen-
ne Mølle fastholdt lodsejerne omkring søen, at de fortsat
havde ret til jagt og fiskeri, i det mindste indtil søen var helt
tørlagt, men med dommen i 1899 blev det fastslået, at alle
rettigheder til søen tilkom Henne Mølles ejere.
Tranberg accepterede alligevel, at enkelte jægere, blandt
andre Martin P. Haahr, Stausø, og Marius Høy, Lønne, fortsat
gik på jagt, også efter at jagten i 1912 blev udlejet til et kon-
sortium. For disse jægere var jagten en væsentlig del af deres
livsindhold. Martin P. Haahr (1868-1932) var kendt som en
fin naturiagttager, og han skrev om sine oplevelser i bogen,
Jægerminder
, der udkom i 1936.
22
Han var desuden i en lang
periode opsynsmand for Filsø Jagtselskab.
23
Martin Haahr
blev en god ven af den fynske maler, Johannes Larsen (1867-
1961), som i en årrække var medlem af jagtselskabet. Mange
af Johannes Larsens værker er motiver af fuglelivet i Filsø.
For Filsøs jægere blev Henne Kirkeby Kro rammen om deres
fællesskab og ophold ved søen.
Søndersø blev tørlagt
Efter inddigningen af de indvundne arealer kunne omkring
650 ha opdyrkes i 1941. Jorden viste sig at være meget
frugtbar, og der skulle blot tilføres fosfat for at opnå et godt
udbytte ved kornavl. Der var imidlertid ofte problemer med
Efter en svanejagt ved Filsø ca. 1920. Johannes Larsen står som
den første fra højre. Fra 1913 til 1922 nedlagde jagtselskabet
42 sangsvaner, 23 pibesvaner og en enkelt knopsvane. Jagt på
svaner blev forbudt med jagtloven i 1922. Kerteminde Egns- og
Byhistoriske Arkiv.
111
