terfulgt af en længere periode med kraftig regn var der over-
        
        
          hængende risiko for, at vandet fra Søndersø ville oversvømme
        
        
          dæmningsvejen fra Filsøgård (den tidligereAvlsgård) til Lang-
        
        
          odde, og vandet måtte derfor ugen før gives frit løb. På ind-
        
        
          vielsesdagen kunne man konstatere, at Mellemsø næsten var
        
        
          fyldt med vand. Efter de mange år, hvor vandtilstrømningen
        
        
          fra Søvigsund var blevet ført til Henne Mølleå i gravede kana-
        
        
          ler, havde naturen overtaget styringen.
        
        
          I løbet af september 2012 fyldtes Søndersø med vand, og
        
        
          man fik en klar, visuel fornemmelse af, hvordan søen vil kun-
        
        
          ne fremme naturindholdet i denne del af Vestjylland. Allerede
        
        
          i ugerne forud vrimlede det med store flokke af vadefugle,
        
        
          efterhånden som vandet oversvømmede de tidligere marker.
        
        
          Den 1. september havde Filsøs fugleobservatører (
        
        
          
            Careta-
          
        
        
          
            kergruppen
          
        
        
          ) deres månedlige tælling.
        
        
          Gruppen talte i Søndersø omkring 12.000 krikænder, og
        
        
          i de efterfølgende dage steg antallet til ca.17.500. Det er
        
        
          det højeste tal fra Filsø, der nogensinde lagt ind på DOF’s
        
        
          database.
        
        
          Også andre ænder blev registreret i usædvanligt høje tal
        
        
          for eksempel 6.170 pibeænder og 2.000 spidsænder foruden
        
        
          knap 3.000 blishøns.
        
        
          Andre bemærkelsesværdige observationer var én lille
        
        
          kjove, 15 skestorke, 15 dværgmåger, fem sortterner og otte
        
        
          skærpibere langs dæmningsvejen. Det var desuden et sær-
        
        
          syn at se fem havørne over Filsø.
        
        
          Som ventet kunne der senere registreres et markant fald
        
        
          i antallet af fouragerende gæs. Mens der stadig var marker
        
        
          i Mellemsø blev der talt op til 13.000 kortnæbbede gæs. Til
        
        
          sammenligning blev der i 2011, hvor gæssene kunne søge
        
        
          føde på stupmarker, talt over 39.000.
        
        
          28
        
        
          
            Fremtidsperspektiver
          
        
        
          Det kan forventes, at søens bredzone med både fugtig og
        
        
          mere tør eng samt bevoksninger af siv og tagrør vil tiltrække
        
        
          ynglefugle som vibe, rødben, stor kobbersneppe, brushane,
        
        
          rørhøg og rørdrum, der alle før afvandingen var almindeligt
        
        
          forekommende ved Filsø. Øer og holme kan blive yngle-
        
        
          pladser for blandt andet hættemåge og sortterne samt ande-
        
        
          og vadefugle. Både skarv og skestork er ligeledes potentiel-
        
        
          le ynglefugle, idet ungfugle kan indvandre fra de nærmeste
        
        
          kolonier i Ringkøbing Fjord og på Langli.
        
        
          Filsø har i mange år været et vigtigt rasteområde for
        
        
          flere arter af andefugle som kortnæbbet gås, grågås, sang-
        
        
          svane, pibesvane og spidsand samt for vibe og hjejle. Ved at
        
        
          Filsøs marker nu er ændret fra landbrug til sø, kan fuglene
        
        
          ikke længere fouragere på nyspiret korn og stubmarker. Til
        
        
          gengæld vil disse arter få gode muligheder for at søge føde
        
        
          på Petersholm samt i søens bredzone, efterhånden som ve-
        
        
          getationen udvikler sig. Søen vil desuden for mange vand-
        
        
          fugle både betyde nye føde- og rastemuligheder samt over-
        
        
          natningsplads for svaner, gæs og ænder.
        
        
          Aage V. Jensen Naturfond har som en del af projektet
        
        
          etableret faciliteter for publikum i form af vandrestier, cy-
        
        
          kelruter og udsigtsskjul. Søen vil dermed blive et attraktivt
        
        
          mål for fugleiagttagelse og naturoplevelse i bred forstand
        
        
          samtidig med, at der vil blive taget videst mulig hensyn til,
        
        
          at søen kan blive en fredfyldt lokalitet for den vilde fauna.
        
        
          Set i et perspektiv, der går videre end lokalområdet,
        
        
          bliver Filsø endnu en økologisk værdifuld lokalitet på den
        
        
          vestjyske ’
        
        
          
            fugleflugtslinje
          
        
        
          ’, der omfatter lokaliteter fra Vej-
        
        
          lerne, Agersø og andre områder i Limfjorden, over Nissum
        
        
          Fjord, Ringkøbing Fjord med Tipperne, Værnengene og
        
        
          Skjern Å til Vadehavet.
        
        
          Som internationalt vigtige vådområder er de nævnte lo-
        
        
          kaliteter udpeget som EF-fuglebeskyttelses- og habitatom-
        
        
          råder, og de er desuden optaget på den danske liste over
        
        
          Ramsarområder.
        
        
          29
        
        
          
            Noter
          
        
        
          
            1.
          
        
        
          Mariann Ploug, Palle Uhd Jepsen & Lene B. Frandsen.
        
        
          
            Henne
          
        
        
          . Museet for Varde By og Omegn, 2012: p. 19ff.
        
        
          
            2.
          
        
        
          Axel Jessen:
        
        
          
            Beskrivelse til Geologisk Kort over Dan-
          
        
        
          
            mark, Kortbladet Blaavandshuk
          
        
        
          . Danmarks geologiske Un-
        
        
          dersøgelser, I. Række. Nr. 16. Kjøbenhavn, 1925: p. 45ff.
        
        
          
            3.
          
        
        
          Havbard Jonassen:
        
        
          
            Bidrag til Filsøegnens naturhistorie
          
        
        
          .
        
        
          Meddelelse fra Dansk Geologisk Forening. Bd. 13, Hefte 4,
        
        
          1957: p. 201-202
        
        
          
            4.
          
        
        
          BentAaby:
        
        
          
            Geologi og landskab i Henne Strand området
          
        
        
          . Grund-
        
        
          ejerforeningen Henne Strand, nr. 48, 18. årgang, 2010: p. 15-23.
        
        
          117