vandløbsvedligeholdelse i de områder, hvor snæblen fand-
tes. For at skabe egnede gydeområder udlagde man granris,
hvor snæblens æg kunne finde hæfte,
31
og opdræt og ud-
sætning af yngel fandt sted. De første år, dvs. fra 1982 til
1986, var udsætningerne stærkt begrænsede af antallet af
tilgængelige moderfisk, få midler og mangel på ekspertise.
Blot omkring 10.000 stk. yngel blev udsat over perioden.
Fra 1987 tog udsætningsprogrammet fart, og frem til dets
afslutning i 1992 blev i alt 1,7 millioner stk. yngel udsat i
Vidåen, Ribe Å, Brede Å, Kongeå, Varde Å og Sneum Å.
Udsætningerne i Ribe Å blev dog indstillet i 1990. Udsæt-
ningerne led imidlertid fortsat af manglen på et tilstrække-
ligt antal moderfisk, og derfor blev der etableret en perma-
nent genbank, hvor opfiskede moderfisk blev holdt i flere
år. Udsætningerne havde utvivlsomt en positiv effekt, og i
1992-1994 vurderede man, at den samlede bestand af gyde-
modne snæbel måske var så meget som mellem 75.000 og
100.000 individer.
32
Dette tal er dog, når man ser på fangst-
genfangst data, formodentligt højt sat.
De massive udsætninger af yngel havde altså en positiv
effekt, og det blev klart, at snæblens mest alvorlige proble-
mer sandsynligvis skulle findes i de tidlige livsstadier, og
altså i de fysiske forhold som ynglen mødte i vandløbene.
Dette blev særligt tydeligt, da man i 1992 indstillede ud-
sætningsprogrammet. I løbet af få år dalede bestandene
igen, og der var en slående mangel på rekruttering af nye
generationer. Bestandene kom med andre ord til primært at
bestå af ældre fisk, der stammede fra udsætningerne. I 2003
udgav Skov- og Naturstyrelsen og de daværende Ribe og
Sønderjyllands amter en national forvaltningsplan for snæ-
bel, der indeholdt en række forslag til, hvordan forholdene
for snæblen kunne forbedres, og i 2005 indledte Natursty-
relsen et storstilet naturgenopretningsprojekt med støtte fra
EU-LIFE med det formål, at give snæblen sine gyde- og op-
vækstpladser tilbage. Snæbelprojektet, som det blev navn-
givet, var med et samlet budget på omkring 100 millioner
kroner det næststørste restaureringsprojekt herhjemme kun
overgået af genslyngningen af Skjern å. Gennem Snæbel-
Mange tiltag er fundet sted i bestræbelserne på at redde snæblen. Snæbelprojektet, der blev skudt i gang i 2005, havde bl.a. til hensigt at
genoprette opvækstområder for snæblens yngel. Etableringen af et nyt vådområde ved Nørresø i Vidåen er et af Snæbelprojektets afkast.
Foto: Hans Ole Hansen, Naturstyrelsen.
127
