Sælerne i Danmark
− overvågning fra oven
Af Anders Galatius, Jonas Teilmann og Lasse Fast Jensen
Sælerne spiller en vigtig økologisk rolle ved deres place-
ring på toppen af den marine fødekæde. Bestandene af både
spættet sæl og gråsæl overvåges årligt for at følge udvik-
lingen i antallet af sæler. Overvågningen foregår fra små
fly, der med deres rækkevidde og fugleperspektiv er særligt
egnede til opgaven. Optællingerne af sælerne i Danmark
har stået på i flere årtier og har givet et detaljeret indblik i
sælbestandenes op – og nedture. I denne artikel kigges der
nærmere på sælbestandene i Danmark, deres udvikling over
tid og hvilke faktorer, der har haft betydning for antallet af
sæler herhjemme.
Sælbestandene i historisk perspektiv
I Danmark forekommer to sælarter året rundt, den spættede
sæl og gråsælen. Man har fundet knoglerester fra begge
arter i køkkenmøddinger dateret til ældre stenalder (8000
fvt.), så de to arter har sandsynligvis været en del af den
danske natur siden sidste istid. Sæler og mennesker har i
denne tid levet sammen og på forskellig vis påvirket hinan-
den. Helt tilbage fra ældre stenalder er begge sælarter blevet
udnyttet som jagtdyr, der forsynede menneskene med kød
og skind. I Vadehavet blev gråsælen allerede jaget til ud-
ryddelse i 1500-tallet. Sælerne har på sin vis også udnyttet
menneskene ved til stor gene for fiskerne at tage fisk fra
garn- og linefiskeri og efterlade ødelagt fiskeudstyr bag sig.
Konflikten med fiskeriet førte til, at der blev udbetalt skyde-
præmier for nedlagte sæler fra slutningen af 1889 og frem
til 1927. Den intensive jagt førte til udryddelsen af gråsælen
i Danmark og en meget kraftig tilbagegang for den spættede
sæl. Selvom udbetalingen af skydepræmier blev stoppet,
kom gråsælen ikke tilbage til Danmark, og spættet sæl for-
blev fåtallig indtil fredningen af denne art i 1977. Gråsælen
blev fredet ti år tidligere i 1967. At antallet af spættede sæler
ikke steg i denne periode beror sandsynligvis på, at jagt-
trykket fortsat har været hårdt nok til at holde arten nede.
Længere inde i Østersøen har der været store problemer
med miljøgifte som DDT og PCB, der førte til, at op til 80
% af gråsælhunnerne var sterile i perioden fra 1960’erne til
1980’erne. Forureningen og det høje jagttryk betød, at den
samlede Østersøpopulation blev reduceret til få tusinde dyr,
og udbredelsen reduceret til et mindre område i den centrale
Østersø. I Nordsøen var problemerne med miljøgifte min-
dre, og fra 1950erne og frem genindvandrede gråsælen så
småt til Vadehavet, formentlig fra De britiske Øer. Hidtil er
fremgangen for gråsælen dog fortrinsvis sket i den holland-
ske og tyske del af Vadehavet.
Flyovervågning
Flyovervågningen af sæler i Danmark startede i 1976 og
blev standardiseret i 1979. Optællingerne i Vadehavet va-
retages af Fiskeri- og Søfartsmuseet, mens Institut for Bio-
science, Aarhus Universitet (det tidligere Danmarks Miljø-
undersøgelser) foretager overvågningen i resten af landet.
Overvågningen foregår i de perioder, hvor sælerne ligger
mest på land, hvilket vil sige i ynglesæsonen og under sæ-
lernes årlige pelsskifte. Ved optællingerne overflyves alle
de vigtigste hvilepladser, samtidigt med at sælerne fotogra-
feres. Ud fra billederne kan antallet af sæler tælles med stor
nøjagtighed. Frem til 2010 fokuserede tællingerne ensidigt
på den spættede sæl, men efterhånden som antallet af grå-
135
