sæler steg, blev en dedikeret overvågning af denne art i de
indre danske farvande indført fra 2011.
I overvågningens nuværende udformning flyovervåges
spættet sæl og gråsæl i tre perioder:
1) Februar/marts er yngleperiode for gråsælerne i Øster-
søen; her fokuseres på gråsælunger i Østersøen og Kat-
tegat.
2) I maj/juni fælder gråsælerne i Østersøen, og de spættede
sæler føder deres unger. I denne periode estimeres unge-
produktionen for spættede sæler og antallet af gråsæler i
de indre farvande og Vadehavet.
3) I august fælder de spættede sæler. Tællingerne af de
spættede sæler på alle danske sællokaliteter i august bru-
ges til at overvåge udviklingen i den samlede bestand i
Danmark, og de gentagne tællinger bruges til at vurdere
den statistiske sikkerhed på tallene.
1
Spættet sæl
Den spættede sæl er den mest almindelige sælart i Dan-
mark. Den forekommer især i kystnære farvande, hvor der
er rigelig føde, og hvor den kan finde uforstyrrede yngle- og
hvilepladser på sandbanker, rev, holme og øer. Den danske
bestand er opdelt i fire forvaltningsområder på baggrund
af genetiske forskelle og satellitmærkede dyrs brug af far-
vandene:
2
Vadehavet, Limfjorden, Kattegat og den vestlige
Østersø.
I 1988 og 2002 ramte to store sælpest-epidemier de
spættede sæler, hvor op mod halvdelen af bestanden døde.
Der var dog betydelige forskelle i dødeligheden mellem
forskellige lokaliteter.
3
Sælpesten forårsages af virusset
phocine distemper virus (PDV), der er beslægtet med mæs-
lingevirus. Sælbestanden kom sig hurtigt efter epidemier-
nes hærgen, og i perioden 1988 til 2002 steg den samlede
Under overvågningen fotograferes sælerne fra luften og antallet af sæler kan da opgøres ud fra billederne med stor nøjagtighed. Foto:
Casper Tybjerg/www.ttf.dk.
136
