fremmødte lodsejere. Aftalen indebar, at lodsejerne uden ve-
        
        
          derlag skulle have 300 alen (188 meter) af den tørlagte søbund
        
        
          ud for deres ejendomme udmålt fra den oprindelige søbred.
        
        
          I august 1850 blev skellene mellem lodsejernes ejendom-
        
        
          me og søbredden afsat, så man senere kunne udmåle de area-
        
        
          ler, lodsejerne skulle have af den tørlagte søbund. I september
        
        
          1852 blev stemmeværket ved Henne Mølle sænket, så vandet
        
        
          fra Filsø fik frit løb gennem Henne Mølleå. Det lykkedes der-
        
        
          ved at reducere vandstanden i søen fra +5,3 til +2,2 m over
        
        
          havet, og søens areal svandt dermed ind til omkring 750 ha.
        
        
          Det varede ikke længe, før lodsejerne omkring søen
        
        
          kunne se, at de havde trukket det korteste strå, og at det var
        
        
          Filsøs ejere, der ville få den største fordel af afvandingen.
        
        
          Søbunden mod øst og syd bestod overvejende af sand, hvor
        
        
          der efter udtørringen opstod sandflugt. Det lykkedes dog
        
        
          ved plantning af hjælme og såning af græs at få sandflugten
        
        
          under kontrol.
        
        
          Søens dyndjordsenge lå især i den vestlige del, og de vi-
        
        
          ste sig at blive et godt aktiv for godsejer A. Tranberg. I 1856
        
        
          havde han købt K.L. Knudsens halvpart, så han nu stod alene
        
        
          med ansvaret for søens udtørring og drift.
        
        
          Dyndjordsengene voksede efterhånden til med græs, og
        
        
          fra midten af 1860’erne kunne der hvert år afholdes auktio-
        
        
          ner over engparceller til høbjærgning. Foruden indtægter fra
        
        
          engauktionerne bidrog får og kreaturer samt en årlig fangst af
        
        
          omkring 2.000 kilo ål til Filsøs økonomi.
        
        
          Blandt nabolodsejerne var der efterhånden stor utilfreds-
        
        
          hed med forholdene i Filsø, og i 1889 sluttede de fleste sig
        
        
          sammen og stillede krav om, at Filsø skulle afstå 1/3 af de
        
        
          indvundne arealer til dem. Hvis kravet ikke blev opfyldt,
        
        
          måtte Hans Jørgen Tranberg (1836-1922), der på vegne af
        
        
          Andreas Tranbergs familie varetog driften af Filsø, imødese
        
        
          en retssag og i øvrigt selv tage ansvaret for tab og besværlig-
        
        
          heder, hvilket kun kunne opfattes som en utilsløret trussel.
        
        
          19
        
        
          
            Sandpumperen FREMAD på bedding ved Henne Møllegård i 1913 inden arbejdet med at grave den vestre landkanal blev påbegyndt.
          
        
        
          
            Privateje.
          
        
        
          110