om migrationen til Amsterdam i fugleperspektiv. Registret
gør det muligt at følge udvandringsstrømmens bevægelser
fra årti til årti og at lave søjlediagrammer over migranternes
køn, alder og hjemstavn. Men registret bringer os ikke ned i
øjenhøjde med udvandrerne som mennesker. Det giver intet
indblik i deres hverdag. Og det fortæller intet om glæderne
og udfordringerne ved tilværelsen i Amsterdam. Den slags
indsigter får man kun gennem andre kilder, der er tidkræ-
vende at opspore og skal stykkes sammen en efter en lige-
som brikkerne i et stort puslespil.
En af brikkerne i puslespillet finder man i litteraten og
teaterkritikeren Knud Lyne Rahbeks erindringer fra 1824,
hvor han fortæller historien om to bondesønner fra egnen
omkring Ribe, der i begyndelsen af 1700-tallet besluttede
sig for at udvandre til Holland.
61
Drengene har næppe væ-
ret mere end seks-syv år, så de kunne ikke helt overskue
omfanget af deres projekt. De var dog klar over, at turen
til Holland var lang, hvis man skulle gå derned, som de
havde tænkt sig at gøre. Derfor huggede den ene af dem
en gryde med grød i sin moders køkken. Det var deres fæl-
les madpakke på turen. Det lykkedes forudsigeligt nok ikke
drengene at gennemføre deres optimistiske forehavende. Da
gryden var tom og deres maver begyndte at knurre af sult,
nåede de angergivne og mismodige frem til den konklusion,
at det nok var bedst at vende om og gå hjem, hvor de var
sikre på at få aftensmad.
62
Ud over anekdoten fortæller Knud Lyne Rahbek stort
set intet om udvandringen fra Vadehavet til Holland. Og ab-
solut ingenting, der ikke fremgår meget klarere af informa-
tionerne i lysningsregistret. Alligevel er anekdoten på sin
egen punktuelle facon en væsentlig kilde. Den fortæller, at
folk langs vadehavskysten drømte om at udvandre til Hol-
land. Den fortæller også, at drømmen fyldte så meget i den
kollektive bevidsthed, at den sivede fra de voksnes univers
og ned i børnenes livlige forestillingsverden. Og endelig
antyder anekdoten, at der for hver vadehavsboer, der udvan-
drede, var 10, 20 eller 50, der legede med tanken om at gøre
det. De kommende år vil bringe os tættere på forståelsen af
både drømmen om Holland og den virkelighed, der mødte
udvandrerne i deres nye hjemland.
Noter
1.
Gemeentearchief Amsterdam (GAA), Ondertrouwregisters.
2.
242 af oversættelserne er udført Fru Hajer-Sasse fra Arn-
hem i Holland. Oversættelserne blev lavet til Holstebro Mu-
seum og er venligst videregivet til mig af museumsinspek-
tør Esben Graugaard.
3.
Blandt andre: Sølvi Sogner:
Ung i Europa,
Oslo 1994.
Erika Kuijpers:
Migrantenstad,
Hilversum 2005. Kariin
Sundsback:
Norwegian women’s emigration to Amsterdam
and Hoorn 1600-1750,
Firenze 2010.
4.
Sølvi Sogner:
Og skuta lå i Amsterdam,
Oslo 2012, p. 33.
Oddleif Hodne:
Fra Agder til Amsterdam,
Oslo 1976, p. 44.
5.
Sølvi Sogner: op. cit., 2012, p. 33. Oddleif Hodne: op.
cit., 1976, p. 44.
6.
Esben Graugaard: The Dutch connection, E. Damgaard,
M. Guldberg & P. Holm (red.):
A North Sea Region.
West Jutland and the world, vol. II,
Esbjerg 1998. Esben
Graugaard er så vidt vides den eneste danske forsker, der
har arbejdet med oplysningerne fra Amsterdams lysnings-
register. Det skete i den nævnte artikel om 242 udvandrere
fra Holstebro. Artiklen foreligger også i en dansk udgave i
tidsskriftet Fram.
7.
GAA, Doopregisters voor 1811.
8.
GAA, Poorterboeken.
9.
Afskrift af menighedsfortegnelserne for Hoorn og
Enkhuizen er venligst videregivet af arkivar Piet Boon fra
Archiefdienst Westfriese Gemeenten.
10.
GAA, Confessieboeken.
11.
Jonathan Israel:
The Dutch Republic,
Oxford 1995, p.
307ff.
12.
Jan Lucassen: Labour and early modern economic de-
velopment, K. Davids og J. Lucassen (red.):
A miracle mir-
rored.
Cambridge 1995, p. 386.
13.
Jan Lucassen:
Migrant Labour in Europe 1600-1900,
Beckenham 1987.
14.
Jelle van Lottum:
Across the North Sea,
Amsterdam
2007, p. 24ff.
15.
Lucassen: op. cit., 1995, p. 368.
16.
Jan de Vries & Ad van der Woude:
The first modern
economy,
Cambridge 1997, p. 72.
101
