Endelig blev Amsterdam hvert år blevet besøgt af skip-
pere og købmænd fra vadehavsområdet, der opholdt sig i
byen for at gøre forretninger. Antalsmæssigt udgjorde skip-
perne og købmændene kun en mindre del af de vadehavsbo-
ere, der kom til byen. Til gengæld har de efterladt sig flere
spor i arkiverne i form af især notarielle dokumenter, hvoraf
ikke så få vedrører den omfattende eksport af jyske okser
til Amsterdam.
60
Helt overordnet er de mange kontrakter,
gældsfordringer og andre dokumenter et stærkt vidnesbyrd
om de nære og meget veletablerede handelsrelationer mel-
lem Amsterdam og vadehavsområdet.
Det er fællestræk ved de ovennævnte grupper af vade-
havsboere, at de fleste af dem kun opholdt sig i kortere tid i
Amsterdam. Nogle af dem har sikkert været i samme situa-
tion som Elsje Christiaens, der efter alt at dømme ankom til
byen uden at have familie eller venner, hun kunne bo hos.
Men andre har sikkert haft bekendte i byen, hvor de overnat-
tede, mens de ventede på hyre. Der må også have været pen-
sionater og sømandsknejper, som de tilrejsende vadehavsbo-
ere i særlig grad opsøgte. Ligesom det er tænkeligt, at nogle
af pensionaterne og knejperne har været ejet af vadehavsbo-
ere. Men om alt dette er kilderne indtil videre tavse.
Mange mænd fra Vadehavet tog hyre i det hollandske ostindiske kompagni, der havde sit oversøiske hovedkvarter i Batavia (i dag Jakarta)
i Indonesien. Halvdelen af mændene så aldrig Europa igen, fordi dødeligheden på den lange rejse var omkring 50 procent. Andries Beeck-
man: ”Het kastel van Batavia” (1656). Olie på lærred. Rijksmuseum, Amsterdam.
99
