Kilderne
Til trods for at udvandringen til Amsterdam ikke var ubety-
delig, så har de danske migranter i byen kun været genstand
for ringe interesse. En af årsagerne hertil er utvivlsomt, at
flertallet af udvandrerne var jævne mennesker, der kun har
efterladt sig få spor i historien. Men det har nok også spillet
en rolle, at de bedste kilder findes i de hollandske arkiver,
hvor de har unddraget sig opmærksomhed fra dansk side.
En af disse kilder er Amsterdams lysningsregister, der ud-
gør denne artikels empiriske fundament.
1
Lysningsregistret
er bevaret i sin komplette form fra 1578 til 1810 og er uden
sammenligning den vigtigste kilde til indvandringen til Am-
sterdam, fordi alle par, der giftede sig i byen, blev registreret
på rådhuset med angivelse af navn, alder, hjemby, adresse
i Amsterdam og vidnernes navne. Herudover indeholder
registret for visse perioder flere andre informationer som
for eksempel oplysninger om mændenes erhverv. Tilsam-
men giver informationerne i lysningsregistret os et unikt og
ubrudt indblik i indvandringen til Amsterdam over en næ-
sten 250-årig periode.
Lysningsregistret omfatter omkring 650.000 individer.
Når det overhovedet har været muligt at finde vadehavs-
boerne i dette enorme kildemateriale, skyldes det den nu
afdøde stadsarkivar Simon Hart, der for 40 år siden sam-
men med en gruppe frivillige indekserede hver enkelt ind-
førsel i lysningsprotokollerne efter ægtefolkenes hjemby. I
dag ville indekseringen være foretaget digitalt, men på den
tid foregik arbejdet ved hjælp af håndskrevne arkivkort og
mikrofilm. Nærværende artikel bygger på min afskrift af de
godt 7.000 arkivkort, der omhandler samtlige danskere, der
giftede sig i Amsterdam fra 1578 til 1810. Endvidere er der
oversat knap 2.200 mikrofilm hver indeholdende alle oplys-
ninger om de pågældende 2.200 danske udvandrere og de-
res ægtefæller.
2
Af de 2.200 oversættelser omhandler 1.150
mænd og kvinder fra Vadehavet.
Det vil sprænge rammerne for artiklen at tage en til-
bundsgående diskussion af lysningsprotokollernes validi-
tet, men registret opfattes generelt som troværdigt og lig-
ger til grund for flere historiske undersøgelser.
3
Der er dog
reservationer i forhold til materialet. Eksempelvis har de
norske historikere Oddleif Hodne og Sølvi Sogner disku-
teret, hvor valide oplysningerne om hjembyen er.
4
Kan vi
for eksempel stole på, at en mand, der selv opgav Ribe som
sin hjemby, nu også kom fra Ribe. Simon Hart mente ”ja”,
men de norske studier tyder på, at hjemby snarere skal for-
stås som hjemstavn.
5
Det vil sige, at vores mand fra Ribe
lige så godt kunne komme fra Ribes opland som byen selv.
Synspunktet i denne artikel er, at de norske forskere har
ret, hvilket understøttes af Esben Graugaards undersøgelse
af udvandringen fra Holstebro til Amsterdam.
6
Men der er
De fleste af vadehavsboerne ankom til Amsterdam med skib. Måske
har nogle af dem første gang sat foden på hollandsk grund i den del
af havnen, som maleriet gengiver. Ludolf Bakhuysen: ”Het IJ voor
Amsterdam” (1673). Olie på lærred. Rijksmuseum, Amsterdam.
84
