uforarbejdet og i spundet og farvet stand. Et enkelt år blev
der fra begge steder indført Mechlensborgsk uld til hr. for-
stander Borreschmith til brug i Det Viborgske Tugt- og Ma-
nufakturhus.
En varetype, der går igen hvert eneste år blandt de im-
porterede varer fra Holland er ”
Pundtlædershuder
”. Pund-
læder er tykt sålelæder, der fik sit navn fordi det oprindeligt
blev solgt efter vægt. Huder i form af kalve-, fåre- og lam-
meskind var ellers en af de faste udførselsvarer fra Hjerting,
men lige netop når det gælder denne kraftige kvalitet, var
det en importvare. Årsagen kan være, at Vestjylland med sin
store studeeksport faktisk var i underskud af kraftigt læder.
Og tilsvarende, at Amsterdam, hvor kreaturer blev slagtet
og brugt til proviant til mandskabet på ostindiefarerne, hav-
de en overproduktion af sådanne huder. Således havde man
i forbindelse med VOCs pakhuse og transitlager i 1700-tal-
let et stort slagtehus, hvor der kunne hænge 50-60 kroppe
ad gangen.
38
Måske er det biprodukter herfra, vi ser indført
over Hjerting, hvor købmændene oftest blot importerede en
til to huder ad gangen.
En tilsvarende forklaring kan være gældende, når det
gælder hår af svin og øxen, dvs. kreaturer, som også var en
fast importvare fra Holland gennem hele perioden. Denne
vare havde en bred anvendelse, til børster, reb, fyld i stole-
sæder og en lang række andre formål.
Personlige ejendele og forbrugsvarer
Ud over finesserne i modebilledet dukkede der i løbet af
1700-tallet også en række varer op, der var udtryk for et for-
brug ud over det strengt nødvendige til livets opretholdelse.
Så godt som alle disse varer kom fra Hamburg. Det gælder
bl.a. ting til brug for den personlige hygiejne: Kamme af
horn og ben, tandbørster, rageknive og etuier til tandstik-
kere. Til anden personlig brug kom briller og brillefoderal,
solringe af messing, signeter, snustobaksdåser, vifter samt
kæder, bånd og nøgler til ure – men ikke urene selv – samt
ørenringe. Til brug ved bordet indførtes bordklokker, drik-
keglas samt kniv og gaffel, og til brug for musikudøvelse
kom tværfløjter, violiner og strenge. Hertil kom en mængde
andre ting fra Hamburg: alabasterbilleder, alabasterduk-
ker, bakkelsessporer
39
af messing, brændglas, trykte bøger,
tegnebøger, drejerarbejder, etuier af tombak, fjer til dyner,
fyrfade af messing, hirschfængere, hytter til piber, kaffe-
møller, sølvbeslagne knive, kvartser, landkort, lysesakse,
nåle- og tandstikkerhuse, penneknive, perler af porcelæn
og af smeltz
40
, piberør, possementmagerarbejde, skrive- og
regnetavler, solde- og sigtearbejde, skospænder, tavler af
metal og vokslys.
Fra både Holland og Hamburg kom kamme, fingerbøl
og syringe, gørtlerarbejde, metal-, jern- og andre galanteri-
varer, knappenåle, synåle, papir og pap i forskellige kvali-
teter, spanskrør, legetøj og andet Nürnbergerkram,
41
sakse,
spejle og syle. Det eneste af denne type varer, der udeluk-
kende kom fra Holland, var for fem rigsdaler små billeder
med rammer, som kom i 1733.
Endelig kom der også tobakspiber fra både Holland og
Hamburg. I 1730’erne var der i vidt omfang tale om ”
gamle
udbrente Tobachspiber
”, dvs. kridtpiber som havde været
brugt i Holland, og som, når de blev brændt rene hos bage-
ren, godt kunne bruges igen.
42
Disse genbrugspiber indførtes
i tønder, og i 1731 udgjorde værdien af dem seks rigsdaler, i
1733 ni rigsdaler. Dette sidste år blev der ud over genbrugs-
piberne også importeret 70 dusin nye tobakspiber. Herefter
optræder der ikke brugte tobakspiber i toldbøgerne.
Af mere praktisk karakter er de forskellige former for
redskaber og brugsgenstande, der blev importeret fra såvel
I 1761 indførte Sr. Christen Nyeboe i Viborg fire dusin Kamme til
en værdi på to rigsdaler fra Holland. Ellers kom de fleste kamme
fra Hamborg. Skibsfund.
© Rijksdienst voor het Cultureel Erfgoed. Photo: Ton Penders.
75
