hvervsgrupper – som f.eks. farvere, apotekere, garvere – der
        
        
          havde særligt behov for de materialer, der kunne skaffes fra
        
        
          Holland. I alt 15 jyske købstæder mellem Kongeåen og Lim-
        
        
          fjorden – med Nykøbing Mors som den nordligste – fik på et
        
        
          eller andet tidspunkt i de syv repræsenterede år leveret varer
        
        
          fra Holland over Varde toldsted. Desuden fik Middelfart på
        
        
          Fyn en enkelt gang leveret, hvorimod ingen byer nord for
        
        
          Limfjorden eller syd for Kongeåen fik varer fra Holland ad
        
        
          denne vej. Hertil kommer, at der næsten hvert år var mel-
        
        
          lem en og fem personer uden for købstæderne, der fik leveret
        
        
          varer, ligesom en skipper en sjælden gang imellem – i hvert
        
        
          fald efter hvad han opgav til toldvæsenet – havde noget med
        
        
          for sig selv. De købstæder, hvor antallet af importører sam-
        
        
          menlagt gennem perioden var størst, var Holstebro, Varde,
        
        
          Viborg og Horsens, og det er også disse købstæder, der er
        
        
          repræsenteret alle årene på nær 1798, hvor det stort set kun
        
        
          var Vardekøbmænd, der fik varer fra Holland ad denne vej.
        
        
          Det var altså langtfra kun Vardekøbmænd, der fik del i
        
        
          de varer, der importeredes over Holland. Dertil kommer, at
        
        
          det primært var Vardekøbmænd og importører i omegnen,
        
        
          der stod for importen af tunge og omfangsrige varer som
        
        
          salt, kalk, møllesten, genbrugsmetal og byggematerialer,
        
        
          mens der kun var relativt få leverancer til Vardekøbmænd
        
        
          fra de blandede hollandske laster med krydderier, farvestof-
        
        
          fer m.m. Det gælder i øvrigt også for importen fra Hamborg,
        
        
          at langt de fleste af de ”nymodens” varer, som briller, land-
        
        
          kort, signeter m.m. gik til andre købstæder end Varde.
        
        
          Indtrykket er, at der til Varde i vid udstrækning blev im-
        
        
          porteret varetyper, der var praktiske og traditionelle, mens
        
        
          de mere farverige, eksotiske og moderne produkter gik til
        
        
          de købstæder, der brugte Hjerting som importhavn, først og
        
        
          fremmest Holstebro, Horsens og Viborg.
        
        
          Man må således konkludere, at det forhold, at Varde
        
        
          tolddistrikts hovedhavn Hjerting var en af de største import-
        
        
          havne af hollandske varer til Jylland, ikke betød, at Varde
        
        
          var særligt velforsynet med de mange nye varer, som i
        
        
          1700-tallet strømmede ud på markedet – i hvert fald ikke af
        
        
          den slags varer, der kom til landet efter at være blevet behø-
        
        
          rigt fortoldet. Tværtimod er indtrykket, at det fortrinsvis var
        
        
          andre købstæders købmænd, der fik sådanne varer til salg.
        
        
          
            Købstæder, der importerede varer fra Holland over Hjerting i
          
        
        
          
            1700-tallet.
          
        
        
          78