Når man gennemgår disse toldbøger er det slående, hvor
rig en varemængde, der fra udlandet kom ind over Hjer-
ting, varetyper, man ikke umiddelbart forestiller sig, at man
kendte i 1700-tallets Vestjylland. I denne artikel vil toldbø-
gerne blive taget som udgangspunkt for at besvare følgende
spørgsmål om Vardes import fra Holland:
r )WJMLF WBSFS CMFW JNQPSUFSFU GSB )PMMBOE
r )WPSEBO WBS VEWJLMJOHFO J TBNNFOTUOJOHFO BG WBSFS
r )WPSEBO WBS VEWJLMJOHFO J GPSIPMEFU NFMMFN )PMMBOE PH
Hamburg?
r )WFN JNQPSUFSFEF WBSFS GSB )PMMBOE PWFS )KFSUJOH
r #FUE JNQPSUFO BU 4ZEWFTUKZMMBOE WBS TSMJHU WFMGPSTZOFU
med tidens forbrugsvarer?
Toldbøger som kilde
De syv bevarede toldbøger fra Varde toldsted er dem, der
blev tilbage efter en kassationsrunde i begyndelsen af
1800-tallet, hvor man kasserede alle 1700-tallets toldbø-
ger på nær dem fra året før og året efter indførelsen af nye
toldruller.
6
For Vardes vedkommende efterlader det os med
bøgerne fra 1731, 1733, 1761, 1763, 1767, 1769 og 1798.
7
Disse bøger indeholder først og fremmest to detaillerede
opgørelser, én over indgående og én over udgående trafik.
Her er opført ekspeditionens nummer og dato, skipperens
navn og hjemsted, skibets type og størrelse, hvor det kom-
mer fra/agter sig hen, en specifikation over ladningen el-
ler en angivelse af, om skibet var i ballast, samt endelig de
betalte told- og afgiftsbeløb. Desuden indeholder bøgerne
forskellige ekstrakter og registre samt oversigt over skibe
hjemmehørende ved toldstedet. Gennem toldbøgerne er det
således muligt at få et ret detaljeret billede af trafikken ved
toldstedet og de varer, der blev bragt ind og ud.
Det er hovedsagelig som en kilde til varernes art, told-
bøgerne kan bruges. Når en varetype optræder i toldbogen,
kan man med god ret gå ud fra, at den rent faktisk har fore-
kommet på stedet. Derimod er mængdeangivelserne mere
tvivlsomme. Toldregnskabers værdi som kvantitativ kilde
anses i almindelighed for at være tvivlsom på grund af svin-
del og smugleri,
8
og der er ingen grund til at tro, at dette
skulle være anderledes i Varde tolddistrikt. Ikke mindst de
mange småbåde fra Fanø, hvis skippere kendte farvandet ud
og ind, udgjorde en udfordring for de toldere, der forsøgte
at holde styr på varestrømmen. I toldregnskaberne er det
snarere reglen end undtagelsen, at disse småbåde kom ind
fra Elben i ballast, men det er umuligt at vide, hvor meget
de bragte med, som ikke kom til tolderens kendskab. Der
findes talrige historier om, hvordan skipperne kunne snyde
tolderne, f.eks. ved at varerne blev sat af ved en af de mange
ladepladser undervejs eller blev gemt om bord på skibet el-
ler blandt de øvrige varer.
9
Smugleriet var en sag mellem
skipperne og tolderne, mens købmændene, som aftog de
smuglede varer, blev holdt uden for efter en stiltiende over-
enskomst mellem skipper og varernes modtagere.
10
Disse
historier taget i betragtning er det påfaldende, at der i told-
bøgerne kun omtales ganske få sager om smugleri, og da
drejer det sig oftest om en matros på vej hjem fra hyre i
Amsterdam, der har listet lidt ekstra tobak med.
De fleste af de hjertingskibe, der sejlede på Holland, var smakker.
Gerrit Groenewegen.
68
