Nordsø samt fjernfiskeri i Nordatlanten, men størstedelen af
nordsøfiskerne blev holdt oppe økonomisk takket være en
aftale fra 1945-1949 med Storbritannien om licensfiskeri og
regulerede priser for fisk landet i de britiske havne. Denne
aftale ophørte i 1950 og førte til drastisk forringede konkur-
rencevilkår for de danske fiskere, som ledte efter alterna-
tive indtjeningsmuligheder og søgte så langt væk som til
Barentshavet for at finde sådanne.
I 1948 havde man i Esbjerg etableret en sildeoliefabrik
på andelsbasis for at søge at skabe et alternativ til kon-
sumsildemarkedet, idet esbjergfiskere siden 1945 uden den
store succes havde engageret sig i dette fiskeri, men ikke
fået etableret et velfungerende salgsled. Andelssildeoliefa-
brikken havde store problemer med driften i de første år,
men blev nærmest bestormet af vordende leverandører, da
der samtidig med krisen i rødspættefiskeriet blev fundet
store forekomster af sild på Bløden tæt ved Esbjerg. Takket
være et chartret fartøj,
Clupea
, som var en flydende silde-
oliefabrik, lykkedes det Andelssildeoliefabrikken at forar-
bejde de stærkt forøgede leverancer af sild til sildemel og
-olie i perioden frem til og med 1953, hvor man havde fået
udbygget sin egen produktionskapacitet og dermed var ru-
stet til at udgøre aftagerleddet for det, som nu var blevet
Esbjergs industrifiskeriflåde. I de følgende år kom prisen på
rødspætter igen op på niveauet fra krigsårene, og Esbjergs
fiskemelsfabrikker havde med hjælp fra
Clupea
hjulpet fi-
skerierhvervet gennen nogle vanskelige år, hvor antallet af
kuttere var reduceret med 20%, men hvor den resterende
flåde var kommet styrket ud af krisen.
Set i bakspejlet var fremkomsten af et decideret indu-
strifiskeri fra Esbjerg således i høj grad præget af en række
sammenfaldende faktorer. Kombinationen af overkapacitet
i Esbjergflåden, manglende succes i konsumsildefiskeriet,
krise i rødspættefiskeriet, samt ikke mindst tilstedeværelsen
af en flydende norsk sildeoliefabrik i de år, hvor esbjergfi-
skerne kastede sig over skidtfiskeriet, førte til, at man fra 2.
halvdel af 1950’erne med rette kunne tale om opkomsten
af en ny fiskerisektor i Esbjerg, som drev industrifiskeri og
produktion af fiskemel og -olie, og som kørte parallelt med
et revitaliseret konsumfiskeri med snurrevod efter de traditi-
onelle arter som rødspætter, torsk og kuller. Industrifiskeriet
havde for alvor vundet fodfæste, og selv om det ikke havde
været en del af planen ved etableringen af Andelssildeolie-
fabrikken, så åbnede fabrikken døren for et helt nyt fiskeri,
som i høj grad skulle komme til at præge byen og havnen i
de årtier, som fulgte.
Artiklen er en omarbejdet version af forfatterens bidrag på
konferencen XVIth World Economic History Conference i
Stellenbosch, Sydafrika, 9.-13. juli 2012. Indlægget fandt
sted som en del af temaet “Market forces, resource depleti-
on and the spatial expansion of the world’s fisheries since
c.1850”, og det havde titlen “Same Waters – Different Fish!
Danish Fishermen’s Shift from Edible Fish to ‘Trash Fish’
1945-1960”. Forfatterens deltagelse i konferencen var støt-
tet af Kulturstyrelsen.
Noter
1.
Fiskeristatistisk Årbog 1996, p.171.
2.
R. Robinson, ’The North Sea Littoral and the British Is-
les’, i Starkey & Heidbrink (eds.):
A History of the North
Atlantic Fisheries, Volume 2. From the 1850s to the Early
21
st
Century.
Bremerhaven 2012, p. 245f.
3.
L. A. Hansen, ’Fra Havet staar en Guldstrøm ind over
Byen. Om fiskerierhvervet i Esbjerg under besættelsen’, i
Sjæk
'
len
2010, p. 40.
4.
L. A. Hansen, op.cit., p. 44.
5.
Kilde:
Fiskeri-beretning,
Kbh. [div. årgange];
Fiskeriår-
bogen
, Kbh. [div. årgange]
6.
L.A. Hansen, op.cit., p. 46.
7.
P. Holm, S. Byskov og S. Toft Hansen,
Proteiner fra
havet. Fiskemelsindustrien i Esbjerg 1948-1998,
Esbjerg
1998, p. 19.
8.
Aage J.C. Jensen, ’Fiskeri efter sild og brisling’ i H. Bleg-
vad (red.):
Fiskeriet i Danmark,bd. 1.
Kbh. 1946, p. 536-38.
9.
Holm m.fl., op. cit., p. 20.
10.
F. Holm-Petersen og K. Lund,
Høst fra havet
, Kbh.
1960, p. 250-61.
11.
F. Holm-Petersen og K. Lund, op.cit., p. 227-29.
12.
F. Holm-Petersen og K. Lund, op.cit., p. 230-32.
63
