liberalisering faldt sammen med, at fangsterne i Nordsøen
svigtede, blev der i de engelske havne iværksat kampagner
imod udenlandsk fisk for at beskytte de engelske fiskere.
Danske kuttere oplevede således både vigende fangster og
skuffende priser for deres fisk, og resultatet var, at antallet
af danske landinger i England i 1950 faldt med en tredjedel i
forhold til 1949, og at den samlede værdi af danske fiskeres
landinger i England for hele året 1950 blev reduceret med
katastrofale 60% i forhold til de foregående år.
18
Hvor der i
1948 og 1949 blev landet dansk fisk for hhv. 29 og 27 mill.
kr. i England, så var dette tal i 1950 kun 11 mill. kr., jf. Tabel
1. For at gøre ondt værre gik de forringede forhold også ud
over forsøgene med fjernfiskeri i Barentshavet, hvorfra nog-
le af de første landinger fra danske fiskere til Grimsby blev
afsat til priser, som lå på en brøkdel af niveauet i de fore-
gående år.
19
Situationen forbedredes ikke året efter i 1951,
snarere tværtimod, idet de samlede rødspættefangster faldt
en smule i forhold til 1950-niveauet uden at prisniveauet
steg nævneværdigt.
De esbjergensiske nordsøfiskere stod altså ved ind-
gangen til 1951 i høj grad i bekneb for en løsning på den
aktuelle krise i deres fiskeri. Som formanden for Vestjysk
Fiskeriforening, Laurits Thygesen, udtrykte det på general-
forsamlingen året før, så
”ser det ganske håbløst ud, at flere
af fiskeriets fornødenheder er steget med 400% sammenlig-
net med prisniveauet før krigen, medens priserne på fisk til
fiskerne i bedste fald kun er steget nogle få procent”.
20
Det
kunne derfor ikke undre, at der også blandt snurrevodsskip-
perne var interesse for det fiskeri efter småsild direkte til
Andelssildeoliefabrikken, som var kommet i gang i vinteren
og foråret 1951. Problemet i situationen var imidlertid, at
det, som i 1948 nærmest havde været et overdimensioneret
anlæg til modtagelse af fiskeaffald, småsild og fordærvet
konsumsild, nu havde en alt for lav produktionskapacitet
i forhold til at modtage de mængder af sild, som esbjerg-
fiskerne kunne fange på Bløden. Dertil kom, at 1951 netop
var året, hvor mange kutterejere valgte at bruge sommer-
perioden til at investere i det nye ekkolod, som gjorde det
muligt for dem at ”se” fisken i havet. Dermed øgedes den
enkelte kutters fangsteffektivitet, og Andelssildeoliefabrik-
kens kapacitet stod i endnu højere grad i skærende kontrast
til fiskernes potentiale for at fange skidtfisk.
21
Snurrevods-
fiskernes store interesse for at få andelsbevis, så de kunne
rigge om til trawl, når rødspætterne svigtede, gav derfor
Fabriksskibet CLUPEA lå i Grådyb i de tre sildesæsoner fra 1951 til 1953. Kutterne lossede direkte til CLUPEA, og Esbjergs fiskemels-
industri kunne dermed modtage sild fra mange nye leverandører alt i mens man selv havde travlt med at investere i udvidelser af fabriks-
kapaciteten på havnen.
60
