opbygning af deres fiskerflåder, så danskerne igen blev ud-
sat for en mærkbar konkurrence, blandt andet fra briternes
egen fiskerflåde. Rødspættefiskeriet havde sikret de danske
fiskere betydelige indtægter under krigen, men det var nu
tydeligt for alle, at der måtte opsøges nye fiskerimuligheder,
hvis den store danske nordsøflåde skulle kunne opretholde
en indtjening af en tilfredsstillende størrelse.
Allerede i september 1945 opfordrede lederen af Fiske-
ribiologisk Station, Harald Blegvad, til at flere fiskere på
Nordsøen søgte over i fiskeriet efter sild med trawl, sådan
som det allerede var påbegyndt på forsøgsbasis før krigen.
7
Nordjyske fiskere havde tradition for at fiske efter sild i
Kattegat og Skagerrak, og der var først og fremmest tale
om et fiskeri efter konsumsild, selv om man i slutningen
af 1930’erne havde fået etableret små fiskemelsindustrier,
som kunne aftage fiskeaffald samt småsild og brislinger,
der ikke var egnede til at afsætte til konsum. Et vist ’skidt-
fiskeri’ var dog startet op i Skagerrak og de indre farvande
med afsætning til dambrug og fiskemelsforarbejdning som
et af mange forsøg på at skaffe indtjening i de besværlige
krigsår.
8
Skidtfiskeriet blev dog ikke anset for at være en far-
bar vej i retning af at finde gunstige nye fiskerimuligheder,
da afregningsprisen var lav og bestandene af småfisk blev
anset for ret moderate.
Snurrevodsfiskeriet efter rødspætter var stadig esbjergfiskernes vigtigste indtægtskilde i de første efterkrigsår, hvor mange kuttere fik licens
til at lande fisken i England.
54
