dynamik gav muligheder for en stor gruppe af unge fiskere
        
        
          til at bevæge sig op ad rangstigen og selv blive skippere.
        
        
          Krigsårenes gode fangster og den lette adgang til afsæt-
        
        
          ning af fisk kunne tydeligt aflæses i antallet af kuttere og
        
        
          deres samlede værdi samt i det totale antal fiskere i Esbjerg-
        
        
          flåden. Sammenlignes tallene fra umiddelbart før krigsud-
        
        
          bruddet til umiddelbart efter krigens slutning ses det, at an-
        
        
          tallet af erhvervsfiskere i Esbjerg steg fra 1.400 (1938) til
        
        
          2.150 (1946), og at kutterflåden i samme periode voksede
        
        
          fra 356 til 504 fartøjer, idet størstedelen af tilvæksten bestod
        
        
          af nybygninger. Den store andel af nybygninger afspejlede
        
        
          sig i den samlede værdi af fartøjerne, idet denne voksede til
        
        
          det firedobbelte i løbet af perioden, fra 8½ til 34 mill. kr. Det
        
        
          var et tydeligt tegn på, at esbjergfiskerne i vid udstrækning
        
        
          investerede deres øgede indtjening i fiskeriets egne aktiver.
        
        
          5
        
        
          Priserne på fisk under krigen var høje, ligesom prisen på
        
        
          nybygning af kuttere ligeledes var væsentligt højere end
        
        
          før krigen. Boomet i fiskerierhvervet på basis af tysk efter-
        
        
          spørgsel gav på den måde mindelser om situationen under 1.
        
        
          Verdenskrig, hvilket man da også inden for fiskerikredse var
        
        
          opmærksom på i slutningen af krigen.
        
        
          6
        
        
          Kutterflådens kapa-
        
        
          citet var kraftigt forøget, og de mere fremsynede i fiskeriets
        
        
          organisationer var klar over, at man næppe kunne basere
        
        
          flådens drift alene på et fortsat fiskeri efter rødspætter og
        
        
          torskefisk, når først krigen sluttede og de frie markeder for
        
        
          fisk igen åbnede i Europa.
        
        
          
            Efter krigen – forsøg med sildefiskeri
          
        
        
          Mod krigens slutning så mange fiskere frem til igen at
        
        
          komme ud på de fiskebanker på Nordsøen, som havde været
        
        
          utilgængelige i mere end fem år. Men den første tid efter
        
        
          maj 1945 var ikke en dans på roser. Det tyske marked var
        
        
          kollapset som en naturlig følge af krigsnederlaget, og i de
        
        
          britiske havne åbnede man med en ordning, hvor de danske
        
        
          fiskere forud for hvert besøg skulle have sikret sig en licens
        
        
          hjemme i Danmark til at lande i Storbritannien. Dette lagde
        
        
          en begrænsning på antallet af mulige landinger i løbet af en
        
        
          sæson, og samtidig begyndte de andre nordsølande en gen-
        
        
          
            Danske kuttere i Grimsby i 1945.
          
        
        
          53