Der er derfor al mulig grund til at tage det opgivne om-
fang af varerne med stort forbehold. Dertil kommer, at der
i toldregnskaberne er en række småfejl og unøjagtigheder,
der vanskeliggør en kvantificering af oplysninger. Der er
varer, der findes under de enkelte ekspeditioner, men ikke
i den samlede oversigt over årets varer, der er skibe, der
mangler i listen over hjemmehørende skibe og der er eks-
portvarer, der fejlagtigt er opført under importvarer. Endelig
er det ikke altid, toldbetjentene havde forudsætninger for at
identificere de flere hundrede mærkværdige varetyper, der
optrådte i toldregnskaberne.
Når dette er sagt, skal det på den anden side fremhæves,
at toldregnskaberne er en fremragende kilde til belysning af
mange aspekter af søfarten i den pågældende periode, og der
kan stilles en lang række spørgsmål til materialet. Denne ar-
tikel fokuserer først og fremmest på, hvad toldbøgerne kan
sige om de varetyper, der blev indført fra Holland over Hjer-
ting, og hvem der importerede dem. Det er således primært
et studie i tidens materielle kultur og i mindre grad et studie
i økonomi eller i omstændighederne bag varernes fremstil-
ling. Ligeledes har jeg kun sporadisk berørt, hvordan lovgiv-
ning og toldbestemmelser har påvirket varestrømmen, f.eks.
i forbindelse med Københavns begunstigede forhold eller
begrænsning i handel med Hamborg.
11
En importhavn ved Vadehavet
Varde toldsted var i 1700-tallet beliggende i Hjerting, som
fungerede som ladeplads for købstaden Varde. Ribe havde
tidligere været den dominerende havn på den jyske Vest-
kyst, men efter at byen i 1600-tallet havde oplevet alvorlige
nedgangstider, var søfartens tyngdepunkt flyttet nordpå til
Varde, som var den største trafikhavn i området. Således
havde Ribe i 1730’erne kun ét hjemmehørende skib, en
smakke på 11 læster, mens Hjerting rådede over en flåde på
19 skibe på i alt 156,5 læster.
12
Trafikken på Hjerting var i gang fra de tidlige forårsmå-
neder og hen til sidst på efteråret – gerne helt til december,
hvis vejret tillod det. I de syv toldbøger fra perioden 1731
til 1798 var der mellem 134 og 265 ekspeditioner om året
af indkommende skibe og ladninger
13
. Langt de fleste eks-
peditioner vedrørte småbåde fra Fanø på mellem en halv og
to læster, som sejlede til Elben med lokale produkter, først
og fremmest jydepotter, og kom retur i ballast – i hvert fald
ifølge toldbogen. Sejladsen til fjernere steder blev for ho-
vedpartens vedkommende varetaget af de i Varde hjemme-
hørende skibe, hvoraf langt de fleste var mellem fire og 25
læster. De største deltog i sælfangsten ved Grønland, mens
de mellemstore sejlede på Norge, som regel med korn op og
træ hjem. De mindre sejlede på Holland og efterhånden også
Hamburg. De indkommende laster fra disse steder var meget
varierede, spændende fra udelukkende én varetype om bord
til en varieret last af forskellige varetyper importeret til op til
20 forskellige personer rundt omkring i Jylland. Opregnin-
gen af sådanne laster kunne fylde over ti sider i toldbogen,
hvor det omhyggeligt og ned til en nøjagtighed på kvarte
pund blev opregnet, hvad den enkelte havde indført.
14
De første seks toldbøger bruger ”Holland” som beteg-
nelse for det sted, skipperne bragte varer fra, og det fremgår
ikke, om det dækker over en af de mange hollandske hav-
nebyer, skibstrafikken passerede på vej til Amsterdam, eller
om det var selve Amsterdam, skibene fra Hjerting benyttede
som havn. Alt tyder dog på at det var det sidste, idet byen
Amsterdam er det eneste stednavn, der nævnes, når der und-
tagelsesvis nævnes en mere specifik destination for skibene
i Holland, f.eks. i forbindelse med smugleri.
15
Kun en enkelt
gang nævnes en anden destination i det nederlandske områ-
de. Det er i 1733, hvor Mads Andersen fra Hjerting kommer
ind med en last kalk fra Harlingen, en havneby i Frisland.
16
I 1798 bruger toldbogen udelukkende betegnelsen ”Amster-
dam”, mens ”Holland” ikke optræder.
Ved skibe fra Altona og Hamburg nævner toldbogen un-
dertiden det ene, undertiden det andet og undertiden begge
navne. Det er ikke denne artikels ærinde at belyse forholdet
mellem disse to byer, som dengang var henholdsvis dansk
købstad og selvstændig by. I det følgende bruges derfor ho-
vedsageligt betegnelsen ”Hamburg” uanset om det gælder
Altona eller Hamburg, undtagen når det specifikt drejer sig
om Altona.
I de to ældste bevarede toldbøger fra 1731 og 1733
optræder årligt godt 90 forskellige typer importerede va-
69
