fer. Når man ser bort fra salt og kalk, var det ikke de store
mængder, varerne kom i. Blandt levnedsmidlerne finder man
ikke substantielle fødevarer men snarere smagsstoffer i form
af krydderier og frugter. Importerede redskaber og materia-
ler var mest til husbehov eller til byerhverv og mølleri, mens
meget lidt var rettet mod have- og landbruget. Tilførsel på
denne front kom fra Hamburg, hvorfra der importeredes ha-
vefrø (1763 og 1767) og træer til plantning (1763 og 1769).
I 1798 – året hvorfra den sidste toldbog stammer –
havde Holland helt mistet terræn til fordel for Hamburg,
og Holland var ikke længere nogen særlig betydningsfuld
eksportør i forhold til Sydvestjylland. Kun godt 20 ud af
årets over 250 forskellige varetyper importeredes fra Hol-
land ifølge toldbogen, hvor der nu konsekvent blev talt om
Amsterdam. Flere af varetyperne var nogle, der havde væ-
ret importeret siden 1730’erne. Det gælder således alun,
hår af svin, pundlæder, karter, krap, møllesten, vegetabilsk
olie, papir og risengryn. Genbrugstøjet, som vi sidst mødte
i 1731, var vendt tilbage her i 1798, hvor der importere-
des ”
gamle brugte Klæder
” fra såvel Amsterdam og Altona
som fra København gennem Den Slesvig-Holstenske Kanal.
Andre genbrugsvarer fra Amsterdam var tomme lerkrukker
og gammelt jern. Som et varsel om Englands kommende
betydning i handelen kom et enkelt skib fra Newcastle med
blandt andet seks læster stenkul og nogle lerpotter.
Ingen af varerne fra Holland i 1700-tallet repræsentere-
de den mere raffinerede livsstil, som varerne på skibene fra
Hamburg er udtryk for. Det er helt tydeligt, at fornyelserne
og de modeprægede ting i 1760’erne fortrinsvis kom fra
Hamburg. Mens man fra Holland stadig importerede varer
til videreforarbejdning, kom så godt som alle de nye halv- og
helfabrikata, som repræsenterede 1700-tallets øgede forbrug,
fra Hamburg. Der var således ikke megen udvikling i de va-
retyper, der kom fra Holland, og blandt de varetyper, der blev
importeret ved århundredets slutning var der ikke nogen iøj-
nefaldende nyheder. Derimod var der nogle gammelkendte
og uglamourøse varer, der gik igen gennem hele århundredet,
nemlig svine- og oksehår, pundlæder, karter og møllesten.
Man kan gøre sig mange overvejelser over, hvilke varer,
der
ikke
optræder i toldregnskaberne. Her skal blot nævnes
en enkelt varegruppes påfaldende fravær, nemlig porcelæn
og fajance. En af de nye ting, der kom til Europa med kon-
takten til Østen, var kinesisk porcelæn, og i begyndelsen
af 1700-tallet begyndte man også at fremstille porcelæn i
Europa. Fajance-produktionen, som efterlignede det kine-
siske porcelæn, begyndte omkring år 1600 og fik centrum
i Delft, hvor også de store porcelænsauktioner fandt sted,
når skibene vendte hjem fra Østen.
44
Man kunne derfor tro,
at det var en fast bestanddel af lasten på de skibe, der kom
ind fra Holland. Imidlertid er det eneste tidspunkt, porcelæn
optræder i toldregnskaberne på, i 1733, hvor der ad to om-
gange indføres porcelæn for i alt 23 rigsdaler til en Andreas
Meinerts af Fredericia. De fajancefliser, som er så karakte-
ristiske for skipperhjemmene på vadehavskysten og -øerne,
findes der ingen spor af i toldregnskaberne.
Hvem importerede varerne?
Det forhold, at det var en mand i Fredericia, der aftog det
eneste porcelæn, der optræder i toldbøgerne som indført
fra Holland, bringer os frem til spørgsmålet om, hvem der
egentlig aftog de varer, der blev importeret fra Holland.
Importørerne af varer fra Holland var først og fremmest
borgere i de kongerigske købstæder i Jylland. Formentlig var
de først og fremmest købmænd, men der var også visse er-
Importvarer fra Holland 1798
Vardes Toldbog, 1798, Rigsarkivet.
Allund
Apotekervarer
Hår af svin og kvæg
Uheglet hør
Humle
Jern (råjern, gammelt
jern, jernståltråd)
Kaffebønner
Krap
Krudt
Tomme krukker
Gamle brugte klæder
Møllesten
Vegetabilsk olie
(linolie, rapsolie)
Ost
Papir
Risengryn
Sandeltræ
Sålelæder
Uglaserede teglsten
Tobak
Uldkarter
Væverør
77
