til brug for de såkaldte kartoffeltyskere, der i 1759-60 kom
til Danmark inviteret af staten for at fremme hedeopdyrk-
ningen.
21
Hans Heboe havde også en skok – dvs. 60 stk. –
hvidkål med fra Amsterdam i 1769. De få andre gange, der
ellers blev indført hvidkål i Hjerting, kom de knap så langt
væk fra, nemlig hhv. fra Elben (1731) og fra Husum (1798).
Byg og særligt rug var blandt de varer, der eksportere-
des i stort omfang fra Hjerting, men der blev også indført
kornprodukter i begrænsede mængder. Fra Holland kom så-
ledes i 1730’erne ejergryn
22
, hirsegryn, perlegryn og risen-
gryn – med risengryn som den eneste gennemgående vare,
der optræder i alle toldbøgerne, fra 1761 både fra Holland
og Hamburg. Fra begge disse steder kom også i få tilfælde
kanariefrø, mannagryn, rismel og sagogryn. Hvedemel kom
udelukkende fra Hamburg fra 1761 og fremefter, ligesom
man også importerede færdigt brød i form af kringler og
tvebakker fra Hamburg.
Hele perioden indkom der forskellige former for eddike
og vegetabilsk olie og fra 1760’erne også ost og humle fra
både Hamburg og Holland. Fra Hamburg kom desuden en-
kelte år forskellige specialiteter: ansjoser, chokolade, choko-
ladekager, kakaobønner, konfektsukker, peberkager, flamske
sild og fremmed øl. Sukker blev i 1730’erne importeret fra
Holland, men derefter optræder det ikke blandt de varer,
der indføres fra udlandet. Vi ser her givetvis virkningerne
af, at Danmark i mellemtiden havde fået opbygget en egen
sukkerproduktion på St. Croix, som man havde erhvervet i
1733, samt et sukkerraffinaderi i København. Staten beskyt-
tede i starten den danske sukkerindustri mod den udenland-
ske eksport, men efterhånden blev den københavnske suk-
kerindustri i stand til at forsyne det indenlandske marked
til konkurrencedygtige priser og kvaliteter og kunne sågar
begynde at eksportere.
23
Sukker kan således i toldbøgerne
findes på lister over varer, der indføres med passerseddel an-
dre steder fra i landet, og – som i 1798 – på listen over varer,
der indføres søværts fra indenlandske steder.
Kaffebønner optræder i alle de bevarede toldbøger, i
1730’erne kun fra Holland, siden både fra Holland og Ham-
burg. Te bliver der til gengæld ikke importeret meget af.
Kun to år findes der te registreret i toldbogen: I 1733 i form
af 11 pund grøn te og 25 pund te-bou
24
fra Holland, og i
1761 i form af 25 pund te-bou fra Hamburg.
Tobak blev i 1730’erne indført fra Holland, og i 1761
fra Hamburg i forskellige former: Stang cape, spansk snus-
tobak og – ironisk nok – hollandsk spunden tobak. I 1763
indførtes tobak kun lovligt af Niels Øllgaard i Varde. Det
kom fra København og blev ført over land fra Kolding. Der-
udover var der tre forsøg på indsmugling af tobak, der blev
opdaget. I 1767 optræder kun tobak i de tre tilfælde, hvor
det blev forsøgt indsmuglet. De to af sagerne drejer sig om
hjemvendende matroser, der havde forsøgt at smugle det
med hjem fra Amsterdam. Således kom f.eks. skipper Oluf
Møller fra Hjerting 23. november ind fra Holland med sin
smakke på 8½ læster med en lang række varer for fem for-
skellige købmænd samt
”endeel søefarende Folk med de-
res Kister og Køie Klæder”
. Dertil kom, at man indsvøbt
i skibets sejl fandt en rulle hollandsk tobak på 17 pund,
som
”skal have tilhørt en af de søefarende Matroser, som
hiemkom med ham for Passaceer”
.
25
I 1769 blev der ikke
registreret tobak, der kom ind ad søvejen, men i 1798 kom
Et udvalg af de typiske krydderier i ostidie-handelen udstillet
på Westfries Museum i Hoorn. I de store kurve er der kanel og
muskatnød. Fra muskatnøddetræet fik man også muskatblomme,
som tidligere blev anset for at være træets blomst, men som i vir-
keligheden er frøkappen.
72
