Material- og apotekervarer
Blandt de jyske købstadsborgere, der havde behov for at
importere varer fra Holland, var farverne. Dem var der to
af i 1731, Hans Wolf i Varde, der fik krap, vitriol, vinsten
og sumak, og Niels Bygum i Middelfart, der fik bruntræ,
spanskgrøn, sølverglød, bleghvidt og cinnober. Andre deci-
derede farvestoffer, der blev importeret fra Holland gennem
det meste af 1700-tallet var blausel, indigo, cochenille og
krap, mens betegnelser som blåtræ, brasilienholt, brunrødt,
campetzholt, engeskær, gulholt, himmelblå, lakmus, okker-
gul og orlean optrådte mere sporadisk. I 1760’erne kom der
tillige fra Hamburg berlinerblå, isenfarve og rødtræ.
Ud over farvestofferne kom også en række andre materi-
alvarer fra Holland, hvoraf de gennemgående var alun, for-
skellige former for stivelse (bl.a. amdam), vitriol, potaske,
vinsten, galæble og lak. Mere sporadisk forekom duftstoffer
som Semen Amomi
18
og sandeltræ, samt sæbe og lim, som
fra 1760’erne blev importeret både fra Holland og Ham-
burg, ligesom terpentin og terpentinolie, harpiks, gummi og
forskellige typer af duft- og mineralvand. Udelukkende fra
Hamburg kom i 1760’erne kamfer, hørfrø og husblas.
I 1731 blev der indført nogle tomme apotekerkrukker,
og samme år blev der indført 150 pund pokkenholt, som
bl.a. blev brugt som lægemiddel, mod gigt og syfilis – også
kaldet pokker, deraf navnet pokkenholt
19
. Deciderede apote-
kervarer forekom først i 1760’ernes toldregnskaber, hvor de
både blev importeret fra Holland og Hamburg til apotekere i
Viborg og Kolding. Det var ikke altid muligt for tolderen at
redegøre præcist for indholdet i de mange mærkelige medi-
kamenter, hvorfor de af og til blev opført som ”
ubekiendte
Apothequer Vahre
” og ”
Olieteter ubekiendt
”.
Nærings- og nydelsesmidler
På grænsen mellem apotekervarer og madvarer finder vi
krydderierne, der både blev brugt til medicinske formål og
til at sætte smag på maden – eller måske ligefrem til at over-
døve smagen. Krydderierne – først og fremmest muskatnød,
muskatblomme, nelliker og kanel – var en af grundstenene
i det hollandske ostindiske kompagnis handel. Alle disse
krydderier blev indført fra Holland over Hjerting gennem
hele 1700-tallet. Andre krydderier, som indkom løbende,
var anis, ingefær, kardemomme, kommen, peber, safran og
spidskommen. I 1760’erne så man i sjældnere tilfælde alle-
hånde, gurkemeje, kubebe, lakrids, laurbær og måneså
20
fra
både Holland og Hamburg. Et forvarsel om, at Hamburg var
ved at vinde dominans var, at det basale krydderi peber fra
1769 udelukkende kom fra Hamburg.
De frugter og nødder, der kom fra Holland i 1730’erne,
var citroner, figner, kastanier korender, mandler, pomerans-
skaller, rosiner, svesker og valnødder. Den største af disse
varer var sveskerne med en import på hhv. 523 og 1275 pund
i 1731 og 1733. Gennem hele århundredet var figner, pru-
neller, rosiner og svesker gennemgående varer fra Holland,
mens citrusfrugter og -skaller som citron og pomerans, som
tidligere var kommet fra Holland, i 1760’erne overvejende
kom fra Hamburg. Det samme var tilfældet med kastanjer.
I 1760’erne kom flere sorter til, ligesom der også kom
grøntsager. Både fra Holland og Hamburg kom kapers, tørre
kirsebær, morkler, peberrod, sukat og ærter. Udelukkende
fra Hamburg kom agurker, appelsiner, bønner, fennikel,
hasselnødder, oliven og æbler. En enkelt helt ny sort kom
fra Holland. Det var skipper Hans Heboe af Hjerting, der
i 1769 havde to tønder jordæbler – dvs. kartofler – med fra
Amsterdam for sig selv. Om det var til konsum eller det var
læggekartofler fremgår ikke. Derimod er der nok ikke tvivl
om, at det var læggekartofler, der i 1761 blev indført fra
Bredstedt. Det drejede sig nemlig om
”16 tønder Cartufler
(…)som til Coloniernes Cultivering på Ahl og andgrænd-
sende Heede skal forbruges”.
Det var altså læggekartofler
Tabel 2. Aktive skibe i Hollandsfart fordelt på typer
1731 1733 1761 1763 1767 1769 1798
Smakke
9
6
4
2
2
5
0
Kuf
0
1
0
1
1
3
0
Snekke
0
1
0
0
2
3
0
Jagt
0
0
1
0
0
1
1
Tjalk
0
0
0
1
0
0
0
Evert
0
0
0
0
0
0
1
Vardes Toldbøger, Rigsarkivet.
71
