Sjæklen2012 - page 74

idet der i dette år kom bommesi, kanvas, engelsk kamelot,
dvælg, flor, kirsej, ry, leipzigerstof og berlinerstof på tilsam-
men godt 350 meter.
Her i begyndelsen af 1700-tallet var det endnu ikke
almindeligt at man kunne købe nyt, færdigsyet tøj.
30
Men
derimod var der i 1731 en livlig handel med genbrugstøj.
Det var tøj, som de mere velhavende hollændere havde kas-
seret, men som godt kunne bruges i Danmark, hvor det blev
importeret under betegnelsen luskramsklude og -klæder og
forhandlet af folk, der ”fór med Luskram”.
31
I 1731 indkom
der fra Holland ikke mindre end 14 sendinger til en samlet
værdi af 240 rigsdaler, hvilket svarede til knap en tredjedel
af værdien af årets eksport af jydepotter. Seks af importører-
ne var kvinder, således Maren Sadelmagers Enke og Maren
Skomagers fra Varde, Abigael Nielsdatter og Anne Johans-
datter fra Holstebro, Anne Jensdatter Torsk fra Lemvig og
Anne Jensdatter fra Horsens.
I 1760’erne var indførslen af stoffer fra Holland så godt
som forsvundet, og det var Hamburg, der stod for leverancer-
ne af hvid bomuld, damasklinned, damaskdrejl, drejllinned,
kammerdug, netteldug, nonneskær, sukkerdun samt lærred
i forskellige kvaliteter: warendorfer-, billefelds-, sles-, grif-
fenberger-, ja selv hollandsk lærred, samt i enkelte år safi-
anskind, silkevarer og voksdug. I vurderingen af importen
af stoffer skal det tages med i betragtning, at det er en af de
varegrupper, som var meget attraktive at smugle, så der kan
være tale om ret store mængder, der gik uden om tolden.
32
Også tilbehør til beklædning blev importeret, ikke
mindst bånd og bændler i hundredvis af meter. Også her
gælder det, at det i 1730’erne kom fra Holland, men fra
1760’erne først og fremmest fra Hamburg, ligesom knap-
per af metal, ben, horn, glas og kul, mange forskellige slags
spænder samt manchetter, tråd og virer. Sidstnævnte beteg-
ner metaltråd omvundet med stof, brugt bl.a. til hatte og ho-
vedtøj.
33
Udelukkende fra Hamborg kom blomster, som var
en fast bestanddel af pynten på kvindedragter i 1700-tallet
34
samt ”
Ciffere af Flor og Blomster
” som formentlig var fær-
dige monogrammer til påsyning.
35
Dertil kommer garn at
stoppe med, kniplinger, tørklæder samt ture af flor, hvilket
sidste kan være besætninger til klædningsstykker.
En tur kan imidlertid også være en krans af falsk hår,
der blev båret under det naturlige hår for at give større hår-
fylde.
36
1700-tallet var netop pudderparykkernes tid, og fra
1760’erne blev der indført pudder i kilovis både fra Ham-
burg og Holland. I 1769 blev der endda fra Hamburg indført
tre pudderpustere, der kunne sikre, at pudderet blev jævnt
fordelt. Selve parykkerne eller det hår, de blev lavet af, ser
man derimod intet til i regnskaberne.
Et andet karakteristisk indslag i 1700-tallets modebil-
lede var kvindernes fiskebensskørt, et underskørt sædvan-
ligvis af groft lærred, der var spændt stramt ud over ringe
af fiskeben. Betegnelsen ”fiskeben” er egentlig en forkor-
telse af hvalfiskeben, dvs. hvalbarder, der var skåret op, så
de kunne tjene som stivere i skørtet. Sådanne hvalfiskeben,
såvel ”
uarbejdede
” som skårne, indførtes både fra Holland
og fra Hamburg i 1760’erne.
37
Over Hjerting blev også importeret forskellige råma-
terialer til brug for fremstilling af tekstiler og beklædning.
Blår, hør og hamp blev importeret fra de nærliggende havne
i Husum og langs Elben, men i 1760’erne undertiden også
fra Holland og Hamburg. Bomuld indførtes fra Holland i
1731, 1761 og 1767, mens materiale med varebetegnelsen
bomuldsvat – hvilket formentlig skal forstås som det be-
handlede men endnu uspundne bomuld – udelukkende kom
fra Hamburg. Kamelhår kom fra Holland i 1731, men op-
træder derefter først igen i 1763 og nu fra Hamburg både i
I 1761 indførte Hr. Commerceraad Elling i Viborg samt Sr. Peder
Skive og Sr. Niels Lassen i Holsterbro ”Fingerbøller og Syeringe”
fra Holland. Siden blev de kun indført fra Hamburg. Skibsfund.
© Rijksdienst voor het Cultureel Erfgoed. Photo: Ton Penders.
74
1...,64,65,66,67,68,69,70,71,72,73 75,76,77,78,79,80,81,82,83,84,...204
Powered by FlippingBook