8.
Møller: op. cit., 1975, p. 99; Per Hauge Mortensen: Om
toldregnskabers troværdighed. Nogle eksempler fra perio-
den 1750-1800.
FRAM
1989, p. 77-89.
9.
N.M. Kromann:
Fanøs Historie I,
Esbjerg 1933, p. 263 ff.
10.
Kromann op. cit., 1933, p. 318.
11.
Henrik Becker-Christensen:
Dansk Toldhistorie bd. II.
Kbh. 1988; Anders Monrad Møller:
Fra galeoth til galease,
Esbjerg 1981, p. 110.
12.
Læst er måleenheden for skibene størrelse eller drægtighed.
En læst er principielt udtryk for en lasteevne på 24 tønder rug
eller 5.200 pund og svarer i store træk til to nettoregistertons.
Vedr. havne og ladepladser i Vadehavsområdet se også: Poul
Holm: Havnene før havnen, ca. 1200-1867.
Sjæk'len 1992. År-
bog for Fiskeri- og Søfartsmuseet.
Esbjerg 1993 p. 9-39. Mette
Guldberg: Ladepladser i Vadehavsområdet.
Sjæk'len 2009, År-
bog for Fiskeri- og Søfartsmuseet,
Esbjerg 2010, p. 9-21.
13.
Et skibs ladning kan være delt op på flere ekspeditioner,
så antallet af ekspeditioner er ikke nødvendigvis det samme
som antallet af indkommende fartøjer.
14.
En redegørelse for den samlede trafik på toldstedet et
enkelt år findes i Mette Guldberg: Hjerting 1763.
Sjæk'len
1995. Årbog for Fiskeri- og Søfartsmuseet, Saltvandsakvari-
et i Esbjerg.
Esbjerg 1996, p. 45-58. Skippere i hollandsfart
i 1730’erne er behandlet i Mette Guldberg: Hollandsfarere –
Risbøl’erne i Hjerting.
Sjæk'len 1996.
Esbjerg 1997, p. 9-17.
15.
F.eks. Toldbogen 1763, hvor Søren Graversen under
indkomne nr. 82 angives at indkomme fra Holland, men
hvor det af opgørelsen over bøder af konfiskeret tobak frem-
går, at han kommer fra Amsterdam.
16.
Varde Toldbog 1763, indkommende nr. 46.
17.
Ordbog over det danske sprog.
Udgivet af Det Danske
Sprog- og Litteraturselskab. København 1918-1956. Ordbo-
gen kan benyttes på
.
18.
De umodne frugter af Pimenta (slægt af myrtefamilien).
Anvendes medicinsk, og der fremstilles en æterisk olie af
dem til brug i parfumerier og sæbefabrikationen. Frugterne
bruges også som krydderi, især i England.
Salmonsens Lek-
sikon
2. udgave 1915-10.
19.
Store nordiske Konversationsleksikon
1-26, København
1916-24.
20.
Frø af valmue; birkes. Kendes i dag fra betegnelsen må-
neboller, en slags boller eller tebirkes.
21.
Se også Guldberg: op. cit. 1996, s. 47f.
22.
Formentlig en slags fin boghvede, jvf. Nikolai Bendix
Lange:
Statistische Briefe über Dännemark, Norwegen,
Schleswig und Holstein
. Altona 1793, p. 217: ”Z
u den
dänischen Lebensmitteln gehören ferner: Manna- Perlen-
Gersten-Haber- und Buchweitzen- feine Buchwaitzen- oder
Eyer-Grütze, Butter und Käse
”.
23.
Olaf Olsen (red.):
Gyldendal og Politikens Danmarks-
historie bind 9
, 1990, p. 175;
Dansk Søfartshistorie
bd. 3,
København 1997, p. 45.
24.
Te-bou betegnede oprindelig om en af de fineste, senere
en ringere kvalitet brun eller sort te.
Ordbog over det danske
sprog
Te 1.
25.
Varde Toldbog 1767, indkommende nr. 227.
26.
Varde Toldbog 1767, fol. 127.
27.
P.J. Rietbergen:
A Short History of the Netherlands from
prehistory to the present day
. Ninth edition, Amersfoort
2011 p. 102.
28.
Kirsej er en fordanskning af det engelske kersey, et
smalt groft uldstof ofte anvendt til militærklæde. Ellen An-
dersns seddelkartotek på Nationalmuseet i København, ven-
ligst meddelt af museumsinspektør ph.d. Mikkel Venborg
Pedersen.
29.
En alen var indtil 1835 62,814 cm.
30.
Færdigsyet tøj blev ikke almindeligt før i 1770’erne. El-
len Andersen:
Moden i 1700-tallet.
Nationalmuseet 1977,
p. 97.
31.
H.K. Kristensen: Skibsfart fra Ribe-Varde-Blåvands-
huk-området i gammel tid.
Fra Ribe amt bd. XX-I,
1976,
69-134. s. 95f.; Knud Fabricius, L.L. Hammerich og Vilh.
Lorenzen (red.):
Holland Danmark
. Bd. I København 1945,
p. 221.
32.
Kromann: op. cit., 933, p. 277f.; J.K. Jensen:
Blade af
Horsens Købstads Historie
. Horsens 1944 p. 97f.
33.
Annette Hoff:
Karen Rosenkrantz de Lichtenbergs dag-
bøger og regnskaber.
Horsens Museum og Landbohistorisk
Selskab 2009, p. 421
34.
Andersen: op. cit., 1977, p. 212
80
