Fra Vadehavet til Amsterdam
Af Max Pedersen
I 1600-tallet og 1700-tallet var Holland en økonomisk stor-
magt og dybt afhængig af migrantarbejdere fra nabolan-
dene. Det er velkendt, at der blandt migrantarbejderne var
mange søfolk fra vadehavsregionen, der tog hyre på holland-
ske skibe. Mindre velkendt er det, at flere tusinde vadehavs-
boere i samme periode udvandrede til Holland. Her bosatte
størstedelen af dem sig i Amsterdam, der med sine 200.000
indbyggere var mange gange større end nogen by i vade-
havsområdet. Artiklen tegner med udgangspunkt i holland-
ske kilder et portræt af vadehavsboerne i Amsterdam, hvoraf
de fleste var af jævn herkomst. Artiklen er en del af et pro-
jekt, der sigter mod kortlægningen af forbindelserne mellem
Holland og Syd- og Sønderjyllands vestkyst i 1600-tallet og
1700-tallet. Projektet har modtaget støtte fra Kulturstyrelsen
og er et samarbejde mellem Museum Sønderjylland/Kultur-
historie Tønder og Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg.
Skinketyven fra Ribe
I april 1664 blev den 15-årige Mathias fra Ribe arresteret
i Amsterdam for at have stjålet en skinke hos en slagter i
bydelen Jordaan kun et stenkast fra Rozengracht 184, hvor
den aldrende Rembrandt boede. Under den efterfølgende
retssag fortalte Mathias, at det i virkeligheden ikke var ham,
der havde hugget skinken. Han hævdede derimod, at han
havde fået den af nogle store drenge, der ikke havde fortalt,
at kødet var stjålet. Den forklaring troede dommerne ikke
på. De var overbeviste om, at Mathias var skyldig og dømte
ham til forvisning fra Amsterdam.
Historien om Mathias står at læse i Amsterdams rets-
protokol. Desværre fylder beskrivelsen af sagen ikke me-
get mere end ovenfor refereret. Derfor får man ikke svar på
de spørgsmål, der rejser sig i kølvandet på skinketyveriet.
Eksempelvis: Hvad lavede en 15-årig dreng fra Ribe i Am-
sterdam? Var han rejst dertil alene eller sammen med sin
mor og far? Hvor boede han? Og hvordan gik det ham efter
dommen? Alt dette og mere til henstår i det uvisse.
Hvis der hersker uklarhed om Mathias’ personlige hi-
storie, så ved vi til gengæld med sikkerhed, at drengen fra
Ribe ikke var den eneste dansker i Amsterdam. Tværtimod
vrimlede byen med danskere i 1660’erne. Det samme var
tilfældet gennem en stor del af 1600-tallet og 1700-tallet,
hvor tilsammen omkring 15.000 danskere – regnet efter nu-
tidens nationale grænser – bosatte sig i Amsterdam.
De mange danskere kom fra hele landet, men i forhold
til indbyggertallet var udvandringen fra vadehavsregionen
særlig stærk. Cirka 25 procent af migranterne kom herfra
og i perioder må Amsterdam have haft 3-500 indbyggere,
der var født og opvokset i den danske del af Vadehavet.
Det svarer nogenlunde til indbyggertallet i en af datidens
mindre danske købstæder. Men hvem var udvandrerne fra
vadehavsområdet? Hvor i regionen kom de fra? Hvornår og
hvorfor udvandrede de? Hvordan ernærede de sig i Amster-
dam? Og levede de sammen i små indgiftede vadehavsghet-
toer? Eller indgik de ægteskab med mennesker, der havde
anden baggrund end ”vadehavsk”? Det er i al væsentlighed
de spørgsmål, artiklen forsøger at besvare.
De første vadehavsboere i Amsterdam bosatte sig primært i den
vestlige del af byen. Adskillige af dem boede i Harlemmerstraat, hvis
begyndelse man kan ane til venstre for broen i billedet. Jan van der
Heyden: ”Nieuwe Zijds Voorburgwal met de Oude Harlemmersluis
te Amsterdam” (1667-70). Olie på træ. Rijksmuseum, Amsterdam.
83
