Page 97 - Sjæklen2008

97
Med støtte fra Kulturarvsstyrelsen gennemførte artiklens
forfatter på vegne af Fiskeri- og Søfartsmuseet i 2008 en
undersøgelse af sælfredningsprocessen i Danmark. På min-
dre end 30 år er sælen gået fra at være et jaget skadedyr til
at blive et yndet og totalfredet dyr i den danske natur. Denne
artikel følger sælfredningsprocessen i Danmark fra 1945-
1980 og viser, at der igennem hele perioden har været vidt
forskellige syn på sælen. Med udgangspunkt i forskellige in-
teresser og natursyn har henholdsvis fiskere, natur- og jagt-
foreninger sat deres præg på forvaltningen af sælerne, ofte
i direkte konflikt med hinanden. De forskellige natursyn har
bekæmpet hinanden og ændret sig i takt med samfundets
økonomiske og politiske udvikling.
Indledning
Da den danske stat i 1889 indførte skydepræmier på sæler,
var det, fordi „sælhunden” blev betragtet som et skadedyr og
et alvorligt problem for fiskeriet. Ikke bare ødelagde sælen
fiskerens redskaber, men var også en direkte konkurrent, da
den spiste af den fisk, som fiskeren skulle leve af at fange.
Mellem fisker og sæl var det derfor en kamp om overlevel-
se, og den danske stat støttede fiskerens kamp mod sælerne.
Således blev der i perioden, indtil skydepræmieordningen
ophørte i 1927, skudt ikke mindre end 37.000 sæler. I 1977
blev alle danske sæler totalfredet, og sælen betragtes i dag
af mange som et kært og intelligent havpattedyr, der er værd
at værne om. Man kan tage på sælsafari eller opleve sæ-
lerne på kort afstand i Fiskeri- og Søfartsmuseets sælarium
– og bare tanken om forsætligt at dræbe en sæl kan forarge
mange, selvom det faktisk er tilladt fiskere i helt særlige
Fiskeriets værste fjende – eller kært pattedyr?
Sælfredningsprocessen i Danmark fra 1945 til 1980
Af Jeppe Høst
tilfælde at skyde de sæler, der ødelægger deres redskaber.
Som helhed har samfundets syn på sælen altså gennemgået
en gevaldig forandring. Fra tidligere at se på sælen som et
skadedyr og jagtbart vildt, er det nu almindeligt at se sælen
som et højt vurderet og helt uundværligt dyr, der hører til
i den danske natur. I stedet for den frie jagt er der oprettet
reservater, hvor sælen er særlig godt beskyttet mod men-
neskets forstyrrelser.
Sælfredningsprocessen
Denne artikel undersøger, hvordan udviklingen i samfundets
syn på sæler i Danmark forløb i perioden 1945-1980 og ser
på hvilke samfundsmæssige og erhvervsmæssige faktorer,
der havde betydning for opfattelsen af sælen. Undersøgel-
sens tidsramme går fra tiden efter 2. Verdenskrig, da sælen
stadig blev betragtet som et skade- og fangstdyr, og følger
udviklingen frem til 1977, hvor alle danske sæler blev total-
fredet. Tidsrammen dækker således over en periode, hvor en
ny natur- og miljøbevidsthed voksede frem, og hvor sælens
status forandredes.
Der er skrevet meget om sælfredning ud fra et internati-
onalt perspektiv, og især den canadiske jagt efter babysæler
præger litteraturen. Denne undersøgelse fokuser i stedet på
den danske udvikling. Det grundlæggende spørgsmål hand-
ler om, hvordan forskellige syn på naturen udvikles, formes
og brydes, og hvordan disse natursyn hænger sammen med
samfundets generelle økonomiske og politiske udvikling.
Det er en udvikling, som Fiskeri- og Søfartsmuseet selv er
en del af, da museets forskning og sælarium har bidraget
med henholdsvis viden og muligheden for den nære ople-