Page 87 - Sjæklen2008

87

Kvotebytte

Det hører med til billedet af den „gamle” fiskeriregulering

før årtusindskiftet, at Danmark i løbet af kvoteåret indgik en

lang række kvotebytter med andre lande,

så åbningsudtalel-

sen om, at der kun er 100 % til fordeling er rigtig totalt set,

men for betydende enkeltarter har vi år efter år kunnet for-

dele mere end Danmarks kvote, fordi der er kommet mere

til. Et typisk eksempel er, at vi i Danmark kun fanger en

mindre del af vore kvoter for kuller og hvilling i Nordsøen,

medens Storbritannien gerne vil have disse og har haft torsk

i overskud, som så Danmark kunne få. Det faktum, at vi

nationalt skubbede kvoterne foran os gennem året, gjorde

det nemt at få fat i mængderne til bytte, medens man i andre

lande kunne have sværere ved det, hvis fisken fra årets start

var delt ud til producent organisationer eller enkeltfartøjer.

Vi lavede – og laver stadig – byttehandler med Tyskland,

Sverige, Storbritannien, Holland, Belgien og Frankrig. I

de senere år er Polen og de baltiske lande kommet med.

Typisk taler fiskeriforeningerne sammen og bliver enige

om et bytte, arter og mængder (med skelen til en tabel over

såkaldte torskeækvivalenter, altså fiskenes værdi i forhold

til torsk, som er 1,00). De to fiskeriministerier kontaktes.

Såfremt de også kan gå ind for byttet, meddeles dette til

EU- Kommissionen, det notificeres, som det hedder på fint

sprog. Det hele behøver ikke tage mere end tre dage.

I den gamle regulering gik de tilbyttede mængder straks

ind i den mængde, der var af pågældende art til det reste-

rende rationsfiskeri.

Igennem årene har kvotebytterne forøget danske fiskeres

omsætning med 150 - 200 mio kr. pr. år i forhold til fiskeriet

kun på startkvoterne.

Fra begyndelsen af 2000 intensiveredes debatten om æn-

drede reguleringssystemer. Som nævnt var der taget lidt hul

på ændringer for sild og makrel, men også i industrifiskeriet

og i det almindelige konsumfiskeri hørtes oftere og oftere

krav om ændret regulering, dog med forskellige begrundel-

ser. Mange af de fartøjer, som fiskede industrifisk ønskede,

sammen med dele af fiskemelsindustrien, at få individuelle

kvoter, for at komme i en situation, hvor der kunne byg-

ges nye fartøjer. I det demersale fiskeri, konsumfiskeriet,

var ønsket om ændringer begrundet i, at de rationsmængder,

som man fik, var blevet for små og urentable. Der efter-

lystes et system med større mængder, måske årsmængder,

og dermed længere planlægningshorisont for den enkelte.

Der var dog langt fra enighed om, hvorledes den fremtidige

regulering skulle være, for mange ønskede også at bevare

fleksibiliteten, altså det at man frit kunne skifte farvand og

fiskeri, når man ønskede det.

I februar 2000 skete der ministerskifte, og Ritt

Bjerregaard afløste Henrik Dam Kristensen som fødeva-

reminister. Dette var ikke i sig selv en sensation, det var

jo samme parti, men det fik den betydning, at debatten om

fiskerireguleringen blev intensiveret fra ministeriets side.

Ministeriet skulle hele tiden tage stilling til, om der skulle

spilles ud med atter en ophugningsrunde eller der (også)

skulle ske reguleringsændringer.

Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut (nu

Fødevareøkonomisk Institut –FOI , Københavns Universitet)

blevbesstilt til at lave en rapport omIndividuelleOmsættelige

Kvoter (IOK) i det pelagiske fiskeri. Rapporten skulle ana-

lysere, hvad IOK er for noget, hvor man havde indført det

og de mulige fordele og ulemper ved et sådant regulerings-

system.

I januar 2001 offentliggjorde Danmarks Fiskeriforening

et diskussionsoplæg om reguleringen af sild og makrel.

Dette oplæg kom kravene fra de specialiserede silde- og

makrelfartøjer i møde, idet det opererede med parallelle re-

guleringsformer: dels rationer til dem, der måtte ønske det

(de små, som også havde andre fiskerier), dels årsmængder

(til de specialiserede).

Både SJFI analysen og Danmarks Fiskeriforenings for-

slag blev aldrig seriøst forhandlet, bl.a. fordi fødevaremini-

steriet for det første holdt en hasteindkaldt konference om

regulering, og for det andet fordi der blev afholdt en fore-

spørgselsdebat i Folketinget den 28. februar 2001.

Forespørgselsdebatten drejede sig om, „hvilke initia-

tiver regeringen agter at tage for at sikre den nødvendige

udvikling og fornyelse i dansk fiskeri i årene 2001 – 2010.”

Folketinget vedtog bl.a. „en opfordring til regeringen om at

gennemføre en hurtig og bæredygtig tilpasning af fiskeri-