80
regulering og dennes udvikling i de senere år. For at kunne
forstå billedet er det imidlertid nødvendigt at forsyne det
med en ramme, derfor vil vi i det følgende beskæftige os
med EU og med EU’s fiskeripolitik.
Det skal understreges, at de opfattelser, der gives udtryk
for, helt står for forfatterens egen regning.
EU’s fælles fiskeripolitik:
„Dem, dernede i Bruxelles, har bestemt, at ...”
Det er en underlig størrelse: Bruxelles. Hvad eller hvem er
det? Det er hovedstaden i Belgien, et land, som kun med
nød og næppe hænger sammen endnu. Men det er også
både personer af kød og blod og det, som vi kalder institu-
tioner: Kommissionen, Ministerrådet, Europaparlamentet,
Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.
Personerne befinder sig i Institutionerne og arbejder med
forskellige ting, bl.a. med ideer og forslag, som måske en
dag bliver lovgivning.
Når vi af og til bruger betegnelsen „Dem, dernede i
Bruxelles”, er det, fordi vi i Danmark generelt ikke ved en
pind om hvad, der er hvad, hvem, der er hvem, eller hvad,
der foregår – og fordi det i øvrigt ikke interesserer os, til
trods for, at det har været en del af den danske hverdag og
den danske lovgivning i over 36 år.
En god test på dette er at bede om navnene på de 14
danske medlemmer af Europaparlamentet. Vi har selv valgt
dem, de har siddet 4 år nu, nogen i flere perioder, men hvem
er de? (Der er Poul Nyrup og så?)
Hvad betyder Bruxelles for fiskeriet? Bruxelles betyder
i realiteten alt.
Da EU (EF) blev startet, var en af grundpillerne en fæl-
les landbrugspolitik, for folk i Europa skulle ikke komme til
EU-kommissionen har til huse i Berlaymont-bygningen i Bruxelles. Foto: Danmarks Fiskeriforening.
1...,70,71,72,73,74,75,76,77,78,79 81,82,83,84,85,86,87,88,89,90,...192