Page 88 - Sjæklen2008

88
forvaltningen i det pelagiske fiskeri og industrifiskeriet, der
muliggør en langsigtet økonomisk og fiskerimæssig plan-
lægning, samt at der skal udvikles et lokalt og alsidigt kyst-
fiskeri inden for de årlige kvoterammer. Folketinget ønsker
en redegørelse i midten af maj ...”
Det var ved forespørgselsdebatten den 28. februar 2001,
at et socialdemokratiskmedlem af Fødevareudvalget med di-
rekte adresse til Danmarks Fiskeriforening fra Folketingets
talerstol sagde: „Man skal ikke sætte sig uden for det bord,
hvorunder beslutningerne træffes!”. Så forlod vi tilhørerlo-
gen og gik hen på Danmarks Fiskeriforenings kontor – gri-
nende eller grædende.
I marts 2001 fulgte fødevareministeriet op med et for-
slag om IOK for det pelagiske fiskeri og industrifiskeriet og
med forslag om, at kystfiskerfartøjerne skulle tildeles for-
lods kvoter (læs: højere end tidligere). Ministeriet arbejdede
med fartøjer under 15 meter som kystfiskerfartøjer.
Den første historiske politiske vedtagelse
Der blev gennemført nogle politiske forhandlinger, og i maj
2001 besluttede Folketinget Vedtagelse 117. Vedtagelse
117 har følgende ordlyd (i udpluk):
„Folketinget tager fødevareministerens redegørelse til ef-
terretning og opfordrer på grundlag af denne regeringen til
at fremme en dansk fiskeriforvaltning tilpasset kravene -
i de forskellige dele af dansk fiskeri, hvor en moderni-
sering, fornyelse samtidig med en reduktion af fiskerflå-
den skal sikre et langsigtet, stabilt og bæredygtigt fiskeri
med en moderne flåde af passende størrelse i forhold til
fangstmulighederne og et fortsat bredt geografisk base-
ret lokalt fiskeri.
Og til gennemførelse heraf
at udvikle kystfiskeriet gennemen fiskeriregulering, hvor -
kystfartøjer med lokal tilknytning tilbydes årskvoter, og
hvor de små havnes udviklingsmuligheder styrkes gen-
nem oplysning, pilotprojekter og bedre anvendelse af de
eksisterende støtteordninger.
at fremme et selektivt og skånsomt fiskeri i EU og den -
nationale forvaltning af de demersale fiskerier.
inden den 1. november 2002 at gennemføre en forvalt- -
ningsordning for sildefiskeriet i form af en 5-årig ord-
ning med en betinget forlængelse på 3 år med flerårige
overdragelige kvoteandele, som angivet i regeringens
forslag, hvor inddragelse af eventuelle ændringsforslag,
som organisationerne i enighed måtte nå frem til, kan
indpasses. (fremhævelsen er forfatterens – en smart po-
litisk formulering!)
at fremme en bedre udnyttelse af fiskebestandene gennem -
et forbud mod udsmid af fisk, der kan landes lovligt.”
Vedtagelse 117 den 16. maj 2001 var i virkeligheden vende-
punktet i – eller opgøret med, om man vil – den traditionelle
danske fiskeriforvaltning, som generelt byggede på, at hvis
man var i besiddelse af et lovligt, indregistreret fartøj, så
kunne man frit vælge fiskeri.
Der blev diskuteret og forhandlet videre om sildefiskeriet
og om kystfiskeriet i 2001. For reguleringen for 2002 udmøn-
tede dette sig i, at der blev lavet en speciel kystfis-kerordning.
Der var dog en fortrydelsesret frem til 1. februar 2002, og
efter denne dato var kun 11 fartøjer med i ordningen.
Sildefiskeriet blev underkastet nogle specielle regler for
at sikre, at anvendelsen til konsum var højest mulig, men
den gennemgribende forandring kom ikke for 2002.
Efter et regeringsskifte i november 2001, hvor Mariann
Fischer Boel afløste Ritt Bjerregaard som fødevaremini-
ster, startede året 2002 med, at den nye regering fandt flere
penge til ophugning, således at atter en ophugningsrunde
kunne sættes i værk. Sjovt nok noteredes ophugningsbe-
løbene i den offentlige husholdning under overskriften
„Erhvervsfremme”.
Diskussionerne fortsatte omkring fiskerireguleringen,
bl.a. foreslog man fra Hanstholm, at det skulle være udeluk-
ket for „monopolfiskerne”, altså dem der fiskede muslinger,
østers og hesterejer, at gå ind i andre fiskerier. Polarisering,
ikke noget nyt i dansk fiskeri.