85
til 2003 kæmpestore – over 1 mio. tons pr. år af tobis, bris-
ling, sperling, lodde, blåhvilling og hestemakrel i Nordsøen,
samt sild og brisling i Skagerrak/Kattegat og Østersøen.
Nok til alle kunne man sige. Derimod var industrifiskeriet
prisfølsomt, fordi det på den ene side var stærkt afhængigt
af oliepriserne på grund af højt brændstofforbrug og på den
anden side afhængigt af $-kursen, fordi $ er afregningsvalu-
taen for fiskemel og -olie.
De største problemer for industrifiskeriet gennem årene
har været, at reglerne om bifangster har været meget snævre,
således at de på visse tidspunkter har været umuligt at drive
fiskeriet. Mest tydeligt har dette været i sperling- og i bris-
lingefiskeriet.
Sild, makrel ...
I det pelagiske fiskeri, fiskeriet efter sild og makrel,
eks-
perimenteredes igennem årene med forskellige regulerings-
systemer, som i udgangssituationen baserede sig på adgang
for alle og rationer for alle.
De specialiserede pelagiske fiskerier med notbåde og
trawlere pressede på for at få ændret reguleringen, og i lø-
bet af 1990’erne blev der eksperimenteret med et system af
silde- og makreldage, der senere kunne omregnes til års-
kvoter. Set i bakspejlet et tåbeligt system, som ikke kom til
at virke ordentligt.
Man var blandt pelagiske fiskere imod, at alle kunne gå
ind i fiskerierne og mente, at der skulle være en skarp ad-
skillelse mellem konsumfiskere og dem, der havde fiskeri
efter industriarterne til fiskemel og -olie.
Fra 2000 blev listen over antallet af fartøjer, som havde
licens til at fiske sild og makrel lukket – der kunne ikke
komme flere ind. Der var sket en afgrænsning og et brud på
den frie og lige adgang til alle fiskerier (når bortses altså fra
de specifikke licensafgrænsede fiskerier).
Det var forståeligt, at de pelagiske fiskere pressede på for
at få ændringer. De kunne se ændringer i Norge, i Skotland
og i Holland, hvor udviklingen gik i retning af individuelle
kvoter (lovgivningsmæssigt, eller mere tilfældigt) med det
resultat, at der i disse lande blev investeret i nye, større og
mere konkurrencedygtige fartøjer.
På torskefiskeri, 2008. Foto: Danmarks Fiskeriforening.
1...,75,76,77,78,79,80,81,82,83,84 86,87,88,89,90,91,92,93,94,95,...192