Page 91 - Sjæklen2008

91

store mødeperiode. En lang række fiskermøder gav de helt

klare tilbagemeldinger, at den eksisterende regulering ikke

var god, bl.a. fordi der på den ene og den anden måde var

gået „skred i den”. På spørgsmålet om, hvad fiskerne så ville

have i stedet for, var rådvildheden stor.

Politikerne på banen igen

Medlemmerne af fødevareudvalget i Folketinget havde

alle sammen meninger om reguleringen, nogle var forta-

lere for længere rationsperioder, andre lænede sig op ad en

Individuel Kvote/Individuel Omsættelig Kvote (IK/IOK)

tankegang, og en gruppe greb med begejstring modellen

fra Færøerne, hvor dele af fiskeriet ikke er underlagt kvoter,

men kun reguleret på indsats (havdage). At Færømodellen

ikke stemte med EU’s fælles fiskeripolitik holdt ikke denne

gruppe tilbage fra næsten at erklære systemet klar til, i hvert

fald i første omgang, Kattegat.

Danmarks Fiskeriforening var flere gange ved at gå op i

limningen, mest tydeligt, da der på foreningens generalfor-

samling i april 2004 blev holdt afstemning for eller imod

en vejledende urafstemning om IK/IOK. 1335 stemte imod,

909 stemte for, og 204 stemte blankt. Hermed bevarede

foreningens hovedbestyrelse sine manøvremuligheder i for-

hold til reguleringsdebatten, men som tallene antyder, kun

med nød og næppe.

Et ministerielt besluttet og udpeget demersalt udvalg så

dagens lys, og der blev afholdt syv møder resulterende pri-

mært i forslag til en „forbedret” kystfiskerordning. Enighed

kunne ikke opnås i udvalget, og det skyldtes primært nog-

le firkantede krav fra de udvalgsmedlemmer, som direkte

skulle repræsentere kystfiskere. De blev blot ved med at

sige, at hvert fartøj skulle have minimum 12 tons torsk og 3

tons tunger, og det skulle der så i øvrigt være pr. mand om-

bord. (Beregninger viste, at vi ikke havde danske kvoter til

noget sådant, men det var ligesom ikke et problem, syntes

man). Enden på arbejdet blev et forslag om årsmængder,

som kunne give bedre manøvremuligheder i løbet af året for

kystfiskerne. I juni 2004 vedtog Folketinget den nye kystfi-

skerordning.

En kystfiskerordning var nok resultatet, men det var af

indlysende grunde ikke nok. Danmarks Fiskeriforening ud-

arbejdede i løbet af efteråret 2004 en række yderligere for-

slag i en såkaldt „Råskitse”, som baserede sig på en frivillig

IK ordning i konsumfiskeriet kombineret med en mulighed

for længerevarende rationsmængder, for dem, der måtte øn-

ske det. Der skulle endvidere arbejdes med indsatsregule-

ring i Kattegat.

Regeringen tog tråden op med de forskellige fiskerier,

og i regeringsgrundlaget fra februar 2005 blev det slået fast,

at der skulle nedsættes en arbejdsgruppe til at udarbejde

forslag til en ny fiskeriregulering. Udgangspunktet var at

give den enkelte fisker bedre mulighed for at drive fiskeri,

„der passer til fartøjet og fangstmetoderne”. Det blev også

fremhævet, at der skulle skabes mulighed for at erhverve og

sammenlægge kvoter af hensyn til dynamikken i fiskerier-

hvervet.

I arbejdsgruppen indgik de traditionelle organisationer

på fiskeriområdet foruden WWF, Verdensnaturfonden, og

Finansministeriet. (Verdensnaturfonden meldte sig under-

vejs i arbejdet ud af gruppen i protest mod det, som man

troede ville blive gruppens konklusioner).

Ved Danmarks Fiskeriforenings generalforsamling i april 2004

truede diskussionen om kvotesystemet med at splitte foreningen.

Foto: Danmarks Fiskeriforening.