Page 101 - Sjæklen2008

101
natursyn i samfundet, fisker- og dyreværnsforeninger, der
har modsatrettede og konfliktfyldte ideer om naturen. For
det andet giver sagen et indblik i, hvordan domstolen, der
skal balancere de forskellige ideer om naturen, vælger at
vægte argumenterne, og endelig fortæller selve de spørgs-
mål, domstolen skal tage stilling til, noget om grundlaget
for de brydende natursyn. Det er hovedsageligt to spørgs-
mål, der er retssagens kerne; Hvad er sælen – altså i hvor
høj grad den er et skadedyr – og så spørgsmålet om hvordan
sælen aflives. Diskussionen under retssagen afslører, at drab
af sæler skal vurderes i forhold sælernes skadelige virkning,
og ikke er et spørgsmål om sælens ret til et liv eller hen-
syn til de svindende bestande, som er spørgsmål, der senere
kommer til at præge diskussionerne. Brødrene blev frikendt
og efter retssagen var rusefiskeriet efter sæler således stadig
tilladt, omend det nogle år senere blev forbudt med den nye
jagtlov i 1967 (§ 19 stk. 2). På dette tidspunkt havde brød-
rene Landt dog allerede på egen hånd indstillet sælfangsten
– af økonomiske årsager.
1967: Hvalros, gråsæl og ringsæl totalfredes
Det var ikke kun i spørgsmålet om drukning, at den nye
jagtlov i 1967 fik indflydelse på de danske sæler, den er lige-
ledes et vigtig skridt i sælfredningsprocessen. I slutningen
af 1950’erne og begyndelsen af 1960’erne sendte Havjagt-
foreningen hvert år statsministeren 17 et „andragende om at
få givet den spættede sæl en fredningstid i yngletiden, samt
en totalfredning af de tre sjældent forekommende sælarter:
hvalros, gråsæl og ringsæl”18. Havjægerne så sælerne som
truet og ønsker også den spættede sæl beskyttet i yngleti-
den, så bestanden kunne genoprette sig. Formålet med at
beskytte sælen var selvfølgelig at kunne opretholde jagten,
samt selve muligheden for at opleve sælerne i den danske
natur. Havjagtforeningens andragende opfyldtes med Jagt-
loven af 1967, hvori hvalros, gråsæl og ringsæl totalfrededes
samtidig med, at jagttiden på spættet sæl indskrænkedes. I
stedet for at være jagtbar hele året blev den spættede sæl
fredet i tre måneder. Jagtforbuddet gælder fra 1. juni til 31.
august, og dækkede dermed de tre måneder, hvor den spæt-
tede sæl yngler og den efterfølgende vigtige periode, hvor
sælungen dier. Dette skulle give sælbestanden mulighed for
igen at vokse til stor glæde for jægerne.
Nyttefilosofi
Hos jægerne trivedes den grundlæggende holdning, at netop
jægerne er de bedste til at passe på naturen, da de er afhæn-
gige af bestandenes trivsel. Derfor bør jægerne også have
en fortrinsret til at bruge af naturen frem for den brede of-
fentlighed eller de hensynsløse fiskere:
„Mennesker slider på naturen. Hvorfor så ikke forbeholde
den for de minoriteter, der af interesse – virkelig interesse
– og trang søger den – hvorfor reklamere for den?” 19
Men jægerne kunne ikke ignorere, at den voksende bybe-
folkning gjorde krav på naturen til mangeartede rekreative
formål, og presset på den danske natur voksede virkelig i
takt med befolkningsvæksten og den økonomiske frem-
gang 20. Jægernes holdning afspejler periodens grundlæg-
gende nyttefilosofi, altså den holdning, at mennesket frit
kan drage nytte af naturen. Jægerne er dog ikke alene med
en nyttefilosofi. Både bymennesker, videnskabsmænd og fi-
skere sætter sælen ind i en nyttesammenhæng, men forskel-
Også ved Vadehavet blev der drevet jagt på sæler. Her en situation
fra Højer omkring 1960.