Page 104 - Sjæklen2008

104
på”, skriver NOAH, den første systemkritiske miljøbevæ-
gelse i Danmark, om olieudslip og udledningen af giftstof-
fer i havet:
„Det ødelægger alt sammen liv. Det går langsomt – men
sikkert. Vi har betragtet havet som en skraldespand, der
var umulig at fylde op. Vi troede, at havets evne til at
nedbryde affaldsstoffer var uendelig. Havet sletter alle
spor, siger man. Men havet er smittet. Det kan tage år, før
sygdommen for alvor bryder ud. Og så er det for sent.” 26
En naturlig forlængelse af det ligeværdige økologiske na-
tursyn er overvejelser om dyrenes livskvalitet og velfærd,
som begyndte at fylde mere og mere i debatter om natur- og
vildtforvaltning. Der skete et skift fra at se på antallet af dyr
til også at se på dyrenes livskvalitet. Dermed rejstes også
spørgsmålet, om det overhovedet var moralsk rigtigt at slå
sæler ihjel. Med andre ord tildeltes dyr og planter langsomt
også rettigheder, og det blev ifølge dette natursyn menne-
skets opgave at forsvare dyrene mod overtrædelser af disse
rettigheder. Mennesket blev naturens advokat. En af de or-
ganisationer, der arbejdede ihærdigt for dyrenes rettigheder
og for at samle penge ind til kampagner for at bevare truede
dyr, var Verdensnaturfonden, som også blev en vigtig stem-
me i den sidste fase af sælfredningsprocessen.
Sælen bliver et truet dyr
I Verdensnaturfondens blad „Panda-Nyt” hørte man for før-
ste gang om sæler i 1974 i en artikel, der refererede fra et
internationalt møde om Vadehavet, hvor „det mest påtræn-
gende problem er den spættede sæl”, som var gået tilbage
„vistnok på grund af kviksølv, DDT, olieforurening samt
forstyrrelser på ynglepladserne på grund af sejlads og turis-
me”27. Under overskriften „Truede danske sæler” foreslog
foreningen „Natur og Ungdom” i samme nummer, at hvis
man ville bevare sælbestanden, „må man øjeblikkelig to-
talfrede”28. Fredningen skulle sikre sælerne mod jagt såvel
som forstyrrelser. Artiklen nævnte også forureningen som
en trussel, og „det er derfor også nødvendigt at sikre de vig-
tigste sællokaliteter mod forurening fra fabrikker og byer i
I Verdensnaturfondens medlemsblad Panda-Nyt blev læseren i
nummer 2 fra 1976 mødt af dette billede. Det var ikke første eller
sidste gang sælens appelerende og ydmyge øjne blev udnyttet i
sammenhæng med kampagner for truede dyr.
Verdensnaturfonden er i dag en af verdens største organisationer
og blev stiftet med det formål at samle penge til fordel for truede
dyrearter - hvad forsiden fra det første nummer af Panda-Nyt fra
1972 diskret afslører.